Stadfæstelse af afslag på kompensation for tabt indtjening

En ansøger søgte den 12. juli 2020 om kompensation for tabt indtjening fra fiskeri efter torsk og sild i Østersøen i 2020. Fiskeristyrelsen meddelte afslag den 5. november 2020, da ansøgerens landingsværdier af fisk fanget i Østersøen i referenceperioden 2017-2019 udgjorde 25,30 % af de samlede landingsværdier, hvilket var under det krævede minimum på 30 % jf. Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen i 2020 § 4, stk. 1, nr. 3. Referenceperioden er defineret i Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen i 2020 § 2, nr. 20 som perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019.

Klagerens anbringender

Ansøgeren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. december 2020. Klageren anførte, at beregningsgrundlaget for kompensationen var uretfærdigt og forkert, idet det ikke tilstrækkeligt kompenserede for den reducerede kvote. Klageren mente desuden, at beregningen syntes at inkludere jomfruhummer og tunge, som ifølge klageren også kunne fiskes i Østersøen, og at landingsværdierne kunne variere betydeligt afhængigt af landingssted. Klageren argumenterede for, at kompensationen burde udbetales til fiskere, der havde mistet kvote over en længere årrække, frem for kun fiskere, der havde fisket i Østersøen.

Fiskeristyrelsens bemærkninger

Fiskeristyrelsen bemærkede, at klagerens landinger af jomfruhummer og tunge ifølge styrelsens registre var sket fra Kattegat og Skagerrak, og derfor ikke indgik i beregningen af de 30 % landinger fra Østersøen. Styrelsen fastholdt, at klageren ikke var berettiget til kompensation, og at der ikke var godtgjort fejl i registreringerne af landingerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 5. november 2020 om afslag på ansøgning om kompensation for tabt indtjening fra fiskeri efter torsk og sild i Østersøen i 2020.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at klageren ikke opfyldte betingelserne for kompensation, da de registrerede landingsværdier af fisk fanget i Østersøen i referenceperioden udgjorde 25,30 % af de samlede registrerede landingsværdier. Dette var under det krævede minimum på 30 % jf. Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen i 2020 § 4, stk. 1, nr. 3. Nævnet lagde vægt på, at det er de faktisk registrerede landingsværdier, der skal lægges til grund for vurderingen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede derfor, at Fiskeristyrelsen korrekt havde meddelt afslag på ansøgningen i medfør af Bekendtgørelse om de minimis-støtte til kompensation for torske- og sildefiskere i Østersøen i 2020 § 8, stk. 1, nr. 2. Nævnet fandt ikke anledning til at behandle spørgsmålet om beregningsgrundlaget for kompensationen, da klageren allerede havde fået afslag på at modtage kompensation.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.