Stadfæstelse af afslag på genoptagelse af momstilsvar for 2. kvartal 2017

Sagen omhandler et selskabs anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. kvartal 2017 for at opnå fradrag for købsmoms. Selskabet havde i 2017 modtaget fakturaer for byggeydelser, men undlod at betale og fradrage momsen, da leverandørens CVR-nummer ikke fremgik af fakturaerne, og der var indsigelser mod arbejdet. Leverandøren gik konkurs i 2018, og i januar 2020 indgik selskabet et forlig med konkursboet om betaling af et reduceret beløb inklusive moms.

Selskabet anmodede den 22. oktober 2020 Skattestyrelsen om genoptagelse og ændring af momstilsvaret for 2. kvartal 2017, således at selskabet kunne fradrage købsmomsen på 104.000 kr. Selskabet argumenterede primært for, at momsfradragsretten først opstod i 2020, da forliget blev indgået, og den endelige værdi af ydelserne blev fastlagt. Selskabet henviste til EU-dommen C-8/17 Biosafe og anførte, at der forelå en asymmetrisk momsmæssig behandling, og at forliget burde sidestilles med en ny faktura. Subsidiært gjorde selskabet gældende, at Skattestyrelsen allerede på et møde den 26. august 2020 var bekendt med momsefterangivelsen, hvilket lå inden for fristen for ordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen afviste anmodningen med den begrundelse, at fradragsretten indtrådte på fakturadatoen i 2017, og at den ordinære genoptagelsesfrist udløb den 1. september 2020. Skattestyrelsen fandt ikke, at C-8/17 Biosafe var relevant, da sagen ikke omhandlede en korrektion af fejlagtig fakturering. Endvidere fandt Skattestyrelsen, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Selskabets valg om ikke at fradrage momsen i 2017 og revisors efterfølgende fejl blev ikke anset for særlige omstændigheder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at imødekomme selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. kvartal 2017.

Landsskatteretten fandt, at selskabets ret til momsfradrag skulle henføres til 2. kvartal 2017. Dette skyldes, at den købsmoms, der ønskes fradrag for, stammer fra leverandørens byggeydelser, som blev leveret og faktureret til selskabet i 2. kvartal 2017. Selskabets fradragsret indtrådte således i 2. kvartal 2017, jf. Momsloven § 23, stk. 2, Momsloven § 37 og Momsloven § 56, stk. 3.

Det forhold, at leverandørens CVR-nummer ikke fremgik af de udstedte fakturaer, kunne ikke føre til, at selskabet ikke var berettiget til at fradrage købsmomsen i 2. kvartal 2017. Dette skyldes, at de omhandlede ydelser blev leveret af en afgiftspligtig person og anvendt af selskabet i forbindelse med dets afgiftspligtige transaktioner, hvorfor de materielle betingelser for fradragsretten var opfyldt. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til EU-Domstolens praksis, herunder C-519/21 DGRFP Cluj og C-438/09 Dankowski, der fastslår, at formelle betingelser ikke afskærer fradragsretten, hvis de materielle betingelser er opfyldt.

Den af selskabet påberåbte EU-dom, C-8/17 Biosafe, kunne ikke føre til et andet resultat, da denne dom vedrører korrektion af en fejlagtig fakturering, og forholdene dermed ikke var sammenlignelige med nærværende sag.

Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at selskabets anmodning af 22. oktober 2020 om genoptagelse og ændring af afgiftstilsvaret var fremsat efter udløb af den ordinære frist. Selskabet var registreret for kvartalsvis momsangivelse, og fristen for angivelse af moms for 2. kvartal 2017 var senest den 1. september 2017, jf. Momsloven § 57, stk. 3. Den ordinære frist for genoptagelse udløb dermed den 1. september 2020, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

Landsskatteretten vurderede herefter, om selskabet havde ret til ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde, jf. bl.a. SKM2021.161.HR og forarbejderne. Det forhold, at selskabet eller dets revisor valgte ikke at angive fradraget i 2. kvartal 2017 på grund af manglende betaling som følge af indsigelser vedrørende den leverede ydelse, suspenderer ikke tidspunktet for fradragsrettens indtræden og kan ikke betragtes som en særlig omstændighed. Ligeledes kunne revisors forglemmelse med at efterangive beløbet for 2. kvartal 2017 efter et møde med Skattestyrelsen den 26. august 2020 ikke betragtes som en særlig omstændighed.

Den subsidiære og mest subsidiære påstand om genoptagelse for andre perioder kunne dermed heller ikke imødekommes.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.