Hensigt om varigt ophold i udlandet medførte skattepligtsophør trods manglende uopsigelig lejekontrakt

Sagen omhandler en person, der flyttede til Grønland med sin familie i 2011 for at arbejde. Han beholdt sin ejerlejlighed i Danmark, som blev udlejet på en tidsbegrænset kontrakt, der blev forlænget, så den samlede lejeperiode oversteg tre år. Lejekontrakten var dog ikke uopsigelig fra udlejers side i mindst tre år, som praksis normalt kræver for, at den fulde skattepligt til Danmark kan anses for ophørt.

Skattestyrelsen fandt, at klageren havde bevaret rådigheden over boligen og derfor fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten var uenig og fandt, at klagerens fulde skattepligt var ophørt ved fraflytningen. Retten lagde afgørende vægt på, at klageren, på trods af den manglende uopsigelighed i lejekontrakten, ved en samlet vurdering havde godtgjort en klar hensigt om at bosætte sig varigt i Grønland. Dette blev underbygget af, at hele familien flyttede med, etablerede et liv med job og skole, flyttede alt bohave, og at tilbageflytningen til Danmark efter mere end fem år skyldtes uforudsete, tvingende personlige årsager. Klageren blev derfor anset for begrænset skattepligtig til Danmark af overskuddet fra udlejningsejendommen.

Landsskatterettens afgørelse

Personer med bopæl i Danmark er fuldt skattepligtige, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Bopælsbegrebet er bredt og afgøres ud fra en samlet vurdering af en persons tilknytning til landet. Ved fraflytning er det afgørende, om personen har bevaret rådighed over en bolig i Danmark.

Praksis tilsiger, at rådigheden anses for afstået, hvis boligen udlejes uopsigeligt fra udlejers side i mindst tre år. I denne sag var klagerens ejerlejlighed i Danmark udlejet på en tidsbegrænset kontrakt, som senere blev forlænget. Lejekontrakten var dog ikke uopsigelig i tre år, da klageren som udlejer kunne opsige lejemålet med et års varsel i henhold til Lejelovens §§ 82 og 83. Udgangspunktet var derfor, at klageren havde bevaret sin bopæl og fulde skattepligt til Danmark.

Landsskatteretten fandt imidlertid, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at han havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet (Grønland), og at den fulde skattepligt derfor var ophørt. Retten lagde vægt på en samlet vurdering af følgende forhold:

• Klageren flyttede til Grønland for en fast stilling, der krævede hans tilstedeværelse.
• Hele familien, inklusiv ægtefælle og to børn, flyttede med. Ægtefællen fik arbejde, og børnene gik i institution og skole i Grønland.
• Familien flyttede hele deres bohave til Grønland og etablerede sig i boliger der.
• Ejerlejligheden i Danmark var udlejet i hele perioden og blev ikke benyttet af familien.
• Tilbageflytningen til Danmark efter mere end fem år skyldtes uforudsete, alvorlige familieforhold (sygdom).
• Ved tilbageflytningen flyttede familien ikke tilbage til ejerlejligheden, men til en anden by for at være tæt på familien.
• Klageren havde, udover ejerlejligheden, ikke væsentlige økonomiske interesser i Danmark.

På denne baggrund ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse. Klageren blev anset for begrænset skattepligtig til Danmark af resultatet fra udlejningen af sin ejendom, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 5, for de pågældende indkomstår. Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen for en talmæssig opgørelse, og indkomstansættelsen for 2011 blev hjemvist til fornyet behandling.