Afslag på selvangivelsesomvalg vedrørende virksomhedsordningens anvendelse

Sagen omhandler en klagers anmodning om selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30 for indkomstårene 2016 og 2017. Klageren, der har anvendt virksomhedsordningen i en årrække, ønskede at udtræde af ordningen for 2016 og genindtræde for 2017. Formålet var at opnå en positiv indskudskonto primo 2017, da Skattestyrelsen havde nægtet opsparing i virksomhedsordningen for 2017 som følge af en negativ indskudskonto på -782.581 kr. primo 2017. Skattestyrelsen henviste til Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 4, som fastslår, at opsparing ikke kan foretages, når indskudskontoen er negativ.

Skattestyrelsen afviste anmodningen om omvalg med den begrundelse, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 30 ikke var opfyldt. Styrelsen argumenterede for, at den negative indskudskonto og den deraf følgende nægtelse af opsparing ikke udgjorde en utilsigtet skattemæssig konsekvens af Skattestyrelsens ændrede ansættelse, men derimod en direkte følge af de gældende regler i Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 4. Skattestyrelsen henviste til retspraksis, herunder SKM2020.53.ØLR (stadfæstet af Højesteret i SKM2021.16.HR), som fastslår, at betingelserne for omvalg ikke er opfyldt, blot fordi den skattepligtiges valg har haft konsekvenser, som vedkommende ikke har tilsigtet eller forudset på grund af manglende kendskab til eller misforståelse af reglerne.

Klagerens repræsentant fastholdt, at betingelserne for omvalg var opfyldt, idet Skattestyrelsen havde ændret ansættelsen, og denne ændring havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Repræsentanten anførte, at det ikke var muligt at opspare i virksomhedsordningen som forudsat, og at den skattepligtige indkomst var uændret efter et selvangivelsesomvalg. Der blev henvist til, at omvalg ikke er betinget af, at ændringen af ansættelsen vedrører samme indkomstår, jf. SKM2004.196.LR og SKM2020.14.HR.

Indskudskontoens udvikling var som følger:

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at valget om at anvende virksomhedsordningen for 2016 havde fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser som følge af Skattestyrelsens afgørelse. Afgørelsen om manglende opsparingsmulighed var en direkte konsekvens af Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 4 og ikke en utilsigtet virkning af en ændret ansættelse, jf. SKM2021.16.HR og SKM2024.141.LSR.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om afslag på selvangivelsesomvalg. Sagen drejede sig om, hvorvidt klageren havde krav på at udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret 2016 og genindtræde for indkomståret 2017 med henblik på at opgøre en positiv indskudskonto primo 2017.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Klageren havde selvangivet anvendelse af virksomhedsordningen i en længere årrække, herunder for indkomstårene 2016 og 2017.
• Indskudskontoen var negativ primo 2016 (-529.991 kr.) og primo 2017 (-782.581 kr.).
• Skattestyrelsen havde i en afgørelse af 8. juli 2020 fundet, at klageren ikke kunne opspare i virksomhedsordningen for indkomståret 2017 som følge af den negative indskudskonto primo 2017.
• Anmodningen om selvangivelsesomvalg blev fremsat efter omvalgsfristen i Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2 (30. juni 2018 for indkomståret 2016).
• Klageren havde ikke udnyttet den ekstraordinære mulighed for at omgøre valg af selvangivne oplysninger for 2015 eller tidligere år, som forskrevet i Lov nr. 992 af 16. september 2014 § 3, stk. 8 og Lov nr. 652 af 8. juni 2016 § 17, stk. 10.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at valget om at blive beskattet efter virksomhedsordningen for indkomståret 2016 havde fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser ved Skattestyrelsens afgørelse af 8. juli 2020, jf. SKM2024.141.LSR. Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke kunne opspare i virksomhedsordningen for indkomståret 2017, var en direkte konsekvens af Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 4, som fastslår, at opsparing ikke kan ske, når indskudskontoen er negativ primo eller ultimo indkomståret. Dette var ikke en utilsigtet skattemæssig virkning forårsaget af Skattestyrelsens ændrede ansættelse, men en direkte følge af de gældende regler og klagerens egen disposition.

På denne baggrund opfyldte klageren ikke betingelserne for selvangivelsesomvalg i Skatteforvaltningsloven § 30, da de utilsigtede konsekvenser ikke var en følge af skattemyndighedernes efterfølgende indkomstansættelse, men snarere en manglende forudseenhed eller misforståelse af reglerne, jf. SKM2021.16.HR.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.