Dom for socialbedrageri ved uberettiget ansøgning om lønkompensation under COVID-19

Sagen omhandler en tiltale mod en kvinde, født i april 1970, for socialbedrageri i forbindelse med ansøgning om lønkompensation under COVID-19-epidemien. Anklagemyndigheden påstod fængselsstraf og konfiskation af et beløb.

Anklage og Påstande

Tiltalte var anklaget for socialbedrageri efter Straffeloven § 289 a, stk. 1. Anklagen lød på, at tiltalte i marts 2020 instruerede en medarbejder i at ansøge Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for tre medarbejdere i selskabet Selskab. Det blev urigtigt angivet, at medarbejderne var hjemsendt fra den 9. marts til den 8. juni 2020 som følge af COVID-19, selvom de helt eller delvist arbejdede i hele perioden. Dette førte til en uberettiget udbetaling på 238.950 kr. fra hjælpepakkerne.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og konfiskation af 20.498,65 kr. i medfør af Straffeloven § 75, stk. 1. Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Byrettens Bevisvurdering

Københavns Byret lagde til grund, at ansøgningerne om lønkompensation blev udfyldt og indsendt på tiltaltes foranledning. Retten fandt det bevist, at tiltalte var bekendt med, at medarbejderne udførte arbejde i den ansøgte periode, og at hun ikke desto mindre fremsendte ansøgningen med urigtige oplysninger. Medarbejdernes forklaringer, understøttet af lydoptagelser, viste, at de aldrig var hjemsendt, og at tiltalte opfordrede dem til at skjule deres arbejde.

Byretten vurderede, at tiltalte havde forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling, da hun var bekendt med betingelserne for lønkompensation og vidste, at ansøgningen stred mod reglerne. Det forhold, at beløbet senere blev tilbagebetalt, ændrede ikke ved skyldsspørgsmålet. På baggrund heraf fandt byretten tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Byrettens Strafudmåling

Byretten fastsatte straffen til 6 måneders fængsel. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på beløbets størrelse og det forhold, at tiltalte forsøgte at inddrage tre medarbejdere i en sårbar situation. Retten fandt ikke grundlag for en betinget dom, heller ikke med samfundstjeneste, da udbetalingen af lønkompensation hvilede på tillid fra myndighedernes side i en tid med økonomisk pres under COVID-19-pandemien.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om skyld, men ændrede straffen til en betinget dom. Landsretten fandt det ubetænkeligt godtgjort, at tiltalte vidste, at lønkompensationen krævede hjemsendelse af medarbejdere, men alligevel insisterede på, at de fortsatte med at arbejde. Det blev også lagt til grund, at tiltalte ikke havde til hensigt at efterregulere eller tilbagebetale kompensationen på ansøgningstidspunktet.

Straffens længde på 6 måneders fængsel blev anset for passende. Dog blev straffen gjort betinget med en prøvetid på 1 år, under hensyn til sagens karakter og at tiltalte ikke tidligere er straffet. Dette skete i medfør af Straffeloven § 62 og Straffeloven § 63.

Landsretten fastsatte følgende vilkår for den betingede dom:

• Tiltalte må ikke begå strafbart forhold i prøvetiden.
• Tiltalte skal undergive sig tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
• Tiltalte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 8 måneder.

Konfiskation og Sagsomkostninger

Tiltalte blev frifundet for påstanden om konfiskation, da den udbetalte lønkompensation var tilbagebetalt i sin helhed, og anklagemyndigheden frafaldt påstanden. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Anmodningen om offentlig betaling af forsvarerens salær blev ikke taget til følge, da landsretten ikke fandt særlige omstændigheder efter Retsplejeloven § 1007, stk. 2.