Konkurskarantæne for direktør efter manglende momsregistrering og fortsat drift

Denne sag omhandler spørgsmålet om pålæggelse af konkurskarantæne til Sagsøgte, der var direktør og eneejer af Virksomhed ApS 1, som gik konkurs. Kurator påstod, at Sagsøgte skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse, mens Sagsøgte påstod frifindelse eller en kortere karantæneperiode.

Sagens Baggrund

Virksomhed ApS 1 blev stiftet den 19. november 2015 af Virksomhed ApS 2, med Sagsøgte som direktør og eneejer af Virksomhed ApS 2. Selskabet anmodede den 3. marts 2017 om at blive momsregistreret med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2016 og for A-skat/AM-bidrag fra 1. marts 2017. Skat krævede en sikkerhedsstillelse på 310.800 kr. inden 8 dage, da selskabet i forvejen var importør- og eksportørregistreret.

• Skatteforhold:
  • Skat meddelte den 15. marts 2017, at registrering kun kunne ske mod sikkerhedsstillelse.
  • Den 26. april 2017 afviste Skat registrering, da sikkerheden ikke var stillet, og advarede om, at fortsat drift ville være strafbar og kunne medføre hæftelse for skatter og afgifter.
  • Selskabet skyldte 755.455,24 kr. i told, hvilket førte til en konkursbegæring den 14. juli 2017.
  • Virksomhed ApS 1 blev taget under konkursbehandling den 28. juli 2017.
  • Skattestyrelsen vurderede, at selskabet havde drevet momspligtig virksomhed fra 1. august 2016 til 3. august 2017, med et momskrav på 302.213 kr. Sagsøgte blev personligt hæftende for 152.760 kr. af dette beløb for perioden 26. april til 28. juli 2017, hvilket han har betalt.

Parternes Påstande og Argumenter

Kurators påstand:

Kurator indstillede, at Sagsøgte pålægges konkurskarantæne i tre år. Kurator anførte, at Sagsøgte som ansvarlig leder havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ved at lade selskabet sælge varer og opkræve moms uden at være momsregistreret, hvilket er i strid med Opkrævningsloven § 11, stk. 11, Opkrævningsloven § 11, stk. 12 og Opkrævningsloven § 17, stk. 3. Dette medførte et betydeligt tab for Skat. Kurator havde desuden indleveret meddelelse til politiet i medfør af Konkursloven § 110, stk. 4 om muligt strafbart forhold.

Sagsøgtes påstand:

Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært en kortere karantæneperiode. Han forklarede, at han ikke var bekendt med, at selskabet ikke var momsregistreret, og at han troede, revisor havde sørget for det. Efter Skats brev af 15. marts 2017 var der en dialog med Skat, som hans samlever (Person 1) håndterede, og han forventede, at sagen ville blive løst. Sagsøgte henviste til Højesteretspraksis (U.2018.3543H), der lægger vægt på en helhedsvurdering af forretningsførelsen og på, om manglende betaling skyldes likviditetsproblemer frem for manglende betalingsvilje. Han fremhævede, at han havde betalt den personlige hæftelse på 152.760 kr., hvilket betød, at Skat ikke havde lidt et væsentligt tab. Sagsøgte argumenterede desuden for, at den lange sagsbehandlingstid (over 3 år og 9 måneder siden konkursdekretet), primært forårsaget af kurators forsinkelser og rettens forhold, burde føre til en kortere karantæneperiode, hvis karantæne overhovedet blev pålagt. Kurator indleverede først processkrift i medfør af Konkursloven § 161, stk. 1 den 13. august 2018, hvilket var over 6 måneder for sent i forhold til fristen.

Skifterettens Begrundelse og Resultat

Skifteretten lagde til grund, at Sagsøgte som direktør og eneejer af Virksomhed ApS 1 i året op til fristdagen (14. juli 2017) havde deltaget i ledelsen af selskabet.

Selskabet importerede og solgte varer, selvom det ikke var momsregistreret. Driften fortsatte, selv efter at selskabet undlod at stille den krævede sikkerhed på 310.800 kr. inden den 23. marts 2017, som Skat havde anmodet om i brev af 15. marts 2017. Driften fortsatte også efter Skats afgørelse af 26. april 2017, der nægtede selskabet momsregistrering og vejledte om, at fortsat drift var strafbar.

Selskabets momstilsvar for perioden 1. august 2016 til konkurstidspunktet udgjorde 302.213 kr.

Skifteretten fandt, at Sagsøgte som direktør udviste groft uforsvarlig forretningsførelse ved at fortsætte virksomheden trods Skats advarsler. Dette gjorde ham uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og det fandtes rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne. Det kunne ikke lægges til grund, at Skat havde modtaget en mail af 3. maj 2017 fra Person 1, og senere henvendelser fra selskabet til Skat og revisor i juni og juli 2017 ændrede ikke vurderingen.

Konkurskarantænens Længde

Betingelserne for at pålægge Sagsøgte konkurskarantæne var opfyldt, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og Konkursloven § 157, stk. 2. Selskabet gik konkurs den 28. juli 2017, og beslutningen om at indlede konkurskarantænesagen blev truffet den 31. juli 2018. Hovedforhandlingen blev flere gange omberammet på grund af rettens forhold, og kendelsen om konkurskarantæne blev afsagt mere end 3 år og 9 måneder efter konkursdekretet.

Skifteretten fandt, at den lange sagsbehandlingstid siden konkursdekretets afsigelse udgjorde særlige grunde, der berettigede en kortere karantæneperiode. Derfor skulle konkurskarantænen alene pålægges i 1 år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1, 2. pkt.

Afgørelse

• Sagsøgte pålægges konkurskarantæne i 1 år fra datoen for den endelige kendelse.
• I karantæneperioden må Sagsøgte ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger.
• Salær til kurator, advokat Erik Laigaard, fastsættes til 20.000 kr. med tillæg af moms, betales af statskassen.
• Salær til Sagsøgtes advokat, Keld Nomanni, fastsættes til 20.000 kr. med tillæg af moms, betales af statskassen.