Østre Landsret stadfæster byretskendelse om ophævelse af navneforbud i sag om økonomisk kriminalitet
Sagstype
Sag under efterforskning
Status
Endelig
Dato
10. oktober 2013
Sted
Østre Landsret
Sagsemner
Efterforskning og straffeproces
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Partsrepræsentant: Forsvarer: Michael Juul Eriksen, Advokat: Tyge Trier,
Part: Anklagemyndigheden: Anklagemyndigheden,
Rettens personale: Dommer: Bloch Andersen, Dommer: Ulla Staal, Dommer: Anders Herping Nielsen
Lovreferencer
Denne sag omhandlede en kære fra forsvareren mod Retten i Lyngbys kendelse af 20. september 2013, som ophævede et navneforbud mod sigtede. Navneforbuddet var oprindeligt nedlagt af Retten i Lyngby den 21. maj 2012.
Forsvarerens Anbringender
Forsvareren, advokat Michael Juul Eriksen, påstod principalt, at kendelsen fra Retten i Lyngby skulle ophæves og hjemvises til fornyet behandling ved en anden dommer. Dette blev begrundet med, at der var sket en tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn, idet forsvaret ikke havde haft rimelige muligheder for forberedelse.
Derudover anførte forsvareren, at de tungtvejende grunde, der er nødvendige for at ophæve et navneforbud, ikke var til stede. Det blev fremhævet, at en ophævelse ville have store konsekvenser for sigtede, sigtedes familie og sigtedes arbejde.
Danmarks Radios Synspunkter
Advokat Tyge Trier, der repræsenterede Danmarks Radio, bestred forsvarerens påstande. Han anførte, at der ikke var grundlag for at ophæve byrettens kendelse på grund af manglende forberedelsesmulighed. Endvidere gjorde han gældende, at byrettens kendelse om ophævelse af navneforbuddet var i overensstemmelse med gældende praksis.
Det blev fremhævet, at det var relevant at oplyse offentligheden om den politimæssige efterforskning af sager, som Danmarks Radio havde belyst over en længere periode. Desuden var sagen genstand for omtale i flere offentlige medier, herunder med udtalelser fra sigtede selv.
Sagens Baggrund
Sagen omhandlede sigtelser for økonomisk kriminalitet vedrørende et samlet beløb på omkring 50 mio. kr. Sigtede havde i de seneste år været nævnt i offentlige medier i forbindelse med forhold, der havde tilknytning til sigtelserne, og havde selv udtalt sig herom. Anklagemyndigheden havde oplyst, at efterforskningen snart var afsluttet, og at et anklageskrift forventedes at foreligge primo 2014.
Landsrettens Afgørelse
Landsretten fandt, at forsvarerens anbringender om forløbet vedrørende berammelsen og gennemførelsen af retsmødet den 20. september 2013 ikke gav grundlag for at fastslå, at der var sket tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn.
Vurdering af Navneforbuddet
Det omhandlede navneforbud var nedlagt i medfør af Retsplejeloven § 31, stk. 1, nr. 2, som tillader nedlæggelse af navneforbud i straffesager, når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Ved afgørelsen af, om navneforbuddet skulle opretholdes, foretog landsretten en samlet vurdering, hvor sigtedes interesse i navneforbud blev vejet op mod den offentlige interesse i at få oplyst sigtedes identitet.
Sagens Grovhed og Offentlig Interesse
Landsretten lagde vægt på følgende forhold:
- Der var rejst sigtelser for økonomisk kriminalitet vedrørende et samlet beløb på omkring 50 mio. kr.
- Lovovertrædelserne blev anset for at have en sådan grovhed og samfundsmæssig betydning, at offentlighedens interesse i at kende sigtedes identitet vejede tungt.
- Sigtede havde igennem de seneste år været nævnt i flere offentligt tilgængelige medier vedrørende forhold med tilknytning til sigtelserne og havde selv udtalt sig herom.
- Anklagemyndigheden havde oplyst, at sagens efterforskning snart var afsluttet, og at et anklageskrift forventedes at foreligge primo 2014.
På denne baggrund fandt landsretten, at det, der var anført om krænkelsen for sigtede og hans pårørende ved offentlig omtale af sagen med gengivelse af sigtedes navn, ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at opretholde det nedlagte navneforbud.
Konklusion
Byrettens kendelse af 20. september 2013 om ophævelse af navneforbuddet blev stadfæstet. Forsvarerens påstand om ophævelse og hjemvisning af byrettens kendelse blev derfor ikke taget til følge.
Lignende afgørelser