Afslag på folkepension grundet manglende bopælstid og beskæftigelse i udlandet

To borgere søgte om dansk folkepension, men fik afslag, da de ikke opfyldte bopælskravet om mindst 30 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. og 67. år. Begge havde haft længerevarende ophold i udlandet og søgte at få disse perioder medregnet under undtagelsesbestemmelserne i Pensionsloven.

I den ene sag havde borgeren boet ca. 18 år i Danmark og arbejdet som leder af en udenlandsk presseafdeling ved et universitet, senere som freelance journalist/korrespondent for dansk presse. Kommunen og Ankenævnet afslog ansøgningen, da freelancearbejdet ikke kunne sidestilles med ansættelse i et dansk firmas filial eller datterselskab.

I den anden sag havde borgeren boet ca. 8 år i Danmark. Han var dansk statsborger, der på eget initiativ søgte og fik ansættelse som lektor i dansk ved et udenlandsk universitet. Han havde kontakt med Undervisningsministeriet og sendte årlige indberetninger. Efter at have modtaget invalidepension fra universitetet, udførte han ulønnet videnskabeligt arbejde. Kommunen og Ankenævnet afslog ansøgningen, da hans virksomhed ikke blev anset for at være "i offentlig dansk interesse" eller som udsendt af en offentlig dansk myndighed.

Ankestyrelsen stadfæstede afslagene i begge sager. Begrundelsen var, at ingen af ansøgerne opfyldte betingelserne for at optjene ret til dansk folkepension efter Pensionsloven § 3, stk. 2, jf. Pensionsloven § 8.

Fortolkning af undtagelsesbestemmelser

Ankestyrelsen præciserede fortolkningen af undtagelsesbestemmelserne for ophold i udlandet:

• Ansættelse i dansk firmas filial eller datterselskab: I den første sag fandt Ankestyrelsen ikke, at borgerens beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent kunne sidestilles hermed. Der blev lagt vægt på, at han ikke var fastansat ved en virksomhed i Danmark, og at freelancearbejdet ikke udgjorde hans hovedbeskæftigelse baseret på indtægtsforholdene.
• Beskæftigelse "i offentlig dansk interesse":
  • I den første sag fandt Ankestyrelsen ikke, at arbejdet som freelance journalist faldt ind under denne kategori, da der ikke var tale om ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller i forbindelse med internationale projekter.
  • I den anden sag fandt Ankestyrelsen heller ikke, at borgerens arbejde som lektor (1950-1975) eller hans senere ulønnede videnskabelige arbejde (efter 1975) kunne sidestilles med beskæftigelse "i offentlig dansk interesse". For lektorperioden blev der lagt vægt på, at han var ansat og aflønnet af den udenlandske stat, og at stillingen var pensionsgivende der. For perioden efter 1975 blev der lagt vægt på, at der ikke var tale om ansættelse i internationale organisationer eller anerkendte internationale projekter.

Ankestyrelsen understregede dermed en restriktiv fortolkning af undtagelsesbestemmelserne, hvor en klar tilknytning til dansk ansættelse eller en direkte offentlig dansk interesse er afgørende for at fravige bopælskravet.