Lovforslag om genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet
Kort Titel
2024/1 SF.L L 197
Dato
11. april 2025
Vedtaget
12. juni 2025
Ikraft
21. juni 2025
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Justitsministeriet
- Lovforslaget indfører en ny bestemmelse i retsplejeloven (§ 754 f), der giver politiet hjemmel til at anvende genetisk slægtsforskning.
- Anvendelsen er begrænset til efterforskning af meget alvorlige forbrydelser som terror, voldtægt, drab og anden kriminalitet af særdeles alvorlig karakter.
- Det er en betingelse, at der er bestemte grunde til at antage, at et fundet DNA-spor stammer fra gerningspersonen.
- Metoden må kun anvendes, hvis den vurderes at være af afgørende betydning for efterforskningen, og andre efterforskningsskridt er afsøgt.
- Formålet er at give politiet et nyt, effektivt værktøj til opklaring af alvorlige sager, inspireret af erfaringer fra udlandet.
- Loven fastsætter en klar retlig ramme for at balancere hensynet til opklaring med hensynet til privatlivets fred.
- Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025 og gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Dette lovforslag har til formål at skabe en særskilt retlig ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel. Formålet er at give politiet adgang til nye teknologiske metoder til at opklare meget alvorlige forbrydelser og dermed sikre, at flere gerningspersoner drages til ansvar. Forslaget er inspireret af positive erfaringer fra udlandet, herunder USA og et svensk pilotprojekt.
Ny Hjemmel i Retsplejeloven
Lovforslaget indsætter en ny paragraf, § 754 f, i retsplejeloven. Denne bestemmelse giver politiet tilladelse til at sammenligne DNA-oplysninger fra et biologisk spor med oplysninger i en DNA-baseret slægtsforskningsdatabase. Anvendelsen er underlagt tre kumulative betingelser for at sikre, at indgrebet er proportionalt og målrettet.
Betingelser for Anvendelse
For at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning, skal følgende tre betingelser være opfyldt:
-
DNA-sporets Oprindelse: Der skal være bestemte grunde til at antage, at et fundet DNA-spor (f.eks. blod, sæd eller hår) stammer fra gerningspersonen. Dette krav er opfyldt, hvis sporet f.eks. findes på et gerningsvåben eller på forurettede, og det kan udelukkes, at det stammer fra andre end gerningspersonen.
-
Forbrydelsens Alvorlighed: Efterforskningen skal angå en af følgende lovovertrædelser:
- Terror (straffelovens §§ 114-114 j)
- Voldtægt (§ 216) eller voldtægt af barn under 12 år (§ 225, jf. § 216)
- Drab (§ 237)
- En anden overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter. Dette vurderes konkret og forudsætter typisk en strafferamme på mindst 8 års fængsel og at der er tale om personfarlig kriminalitet. Eksempler kan være brandstiftelse, vold med døden til følge eller røveri af særligt grov beskaffenhed.
-
Afgørende Betydning for Efterforskningen: Efterforskningsskridtet skal antages at være af afgørende betydning for sagen. Det betyder, at metoden forventes at bringe efterforskningen videre. Det er ikke et krav, at det er det eneste mulige efterforskningsskridt, men andre relevante muligheder skal være afsøgt eller vurderet som uforholdsmæssigt ressourcekrævende eller usikre.
Praktiske og Juridiske Aspekter
Bestemmelsen er ikke geografisk afgrænset, hvilket betyder, at politiet kan anvende databaser, uanset hvor i verden de er placeret. Eventuelle tvister om lovligheden af politiets anvendelse af metoden kan indbringes for retten i henhold til retsplejelovens § 746, stk. 1.
Ikrafttrædelse
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Den vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da de har deres egne retsplejelove.
Lignende afgørelser