Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Dette lovforslag har til formål at ændre sundhedsloven for at styrke gravide kvinders retssikkerhed og adgang til rådgivning og støtte i forbindelse med abort og fosterreduktion. De primære ændringer omfatter oprettelsen af et nationalt Abortnævn og et Abortankenævn, som skal erstatte de nuværende regionale abortsamråd, samt en modernisering af reglerne for vejledning og samtykke.

Oprettelse af Abortnævnet

Lovforslaget foreslår at ophæve de regionale abortsamråd og i stedet oprette et nationalt Abortnævn. Dette nævn skal træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion efter udløbet af grænsen for den fri abort, samt i sager hvor den gravide kvinde er under den fastsatte aldersgrænse for fri abort, eller hvor den gravide kvinde ikke selv kan forstå indgrebets betydning. Abortnævnet skal være uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags behandling og afgørelse. Styrelsen for Patientklager skal stille sekretariatsbistand til rådighed for nævnet, herunder sagsoplysning og sammensætning af nævnet i den enkelte sag baseret på sagens karakter. Abortnævnet skal bestå af en formand og et antal næstformænd, som skal have juridisk kandidateksamen, samt øvrige medlemmer med lægefaglige (speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri) og socialfaglige kompetencer (psykologer eller socialrådgivere). Medlemmerne beskikkes for fire år ad gangen. Nævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af formanden eller en næstformand og to øvrige medlemmer. Afgørelser træffes ved stemmeflertal, og ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Oprettelse af Abortankenævnet

Lovforslaget etablerer også et Abortankenævn, der skal fungere som ankeinstans for afgørelser truffet af Abortnævnet. Ligesom Abortnævnet skal Abortankenævnet være uafhængigt af instruktioner. Styrelsen for Patientklager yder sekretariatsbistand. Abortankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene. Abortankenævnet skal bestå af en formand og næstformænd, der skal være dommere, samt øvrige medlemmer med lægefaglige og socialfaglige kompetencer, svarende til sammensætningen i Abortnævnet. Medlemmerne beskikkes for fire år. Nævnet er beslutningsdygtigt med formanden/næstformanden og to øvrige medlemmer, og afgørelser træffes ved stemmeflertal, med krav om tilkendegivelse af mindretallets vurdering ved dissens.

Særlige bestemmelser for abort og fosterreduktion

Der indsættes en ny bestemmelse (§ 99 a), der præciserer, at Abortnævnet kan give tilladelse til abort eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge, hvis den gravide kvinde på grund af svær psykisk lidelse, forstyrrelse af intellektuel udvikling eller anden grund er ude af stand til at forstå indgrebet. Det bemærkes, at indgrebet ikke kan foretages tvangsmæssigt. Desuden kan Abortnævnet tillade, at samtykke ikke indhentes fra forældremyndighedens indehaver for mindreårige, eller give tilladelse til abort, selvom samtykke nægtes, hvis omstændighederne taler derfor. Disse afgørelser kan indbringes for Abortankenævnet af den gravide kvinde, værgen eller forældremyndighedens indehaver.

Vejledning og rådgivning

Anmodning om abort eller fosterreduktion skal fremover kun fremsættes over for en læge (praktiserende læge, gynækolog eller sygehusafdeling); muligheden for at henvende sig til regionsrådet bortfalder. Lægen skal vejlede den gravide kvinde om mulighederne for støtte til gennemførelse af graviditeten og efter barnets fødsel via regionsrådet eller bopælskommunen. Den gravide kvinde skal også vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter indgrebet, som kan foretages af sundhedspersoner eller relevante civilsamfundsorganisationer. Ved anmodninger begrundet i risiko for alvorlig sygdom hos fosteret, skal lægen vejlede om muligheden for rådgivning hos relevante patientforeninger og handicaporganisationer. Abortnævnet og Abortankenævnet skal ligeledes vejlede om støttesamtaler ved tilladelse eller afslag på anmodning.

Konsekvensændringer vedrørende sterilisation

Lovforslaget medfører en række konsekvensændringer i sundhedsloven, således at Abortnævnet og Abortankenævnet fremover også vil behandle anmodninger om tilladelse til sterilisation. Reglerne for stemmeafgivelse i disse sager ensrettes med reglerne for abort- og fosterreduktionssager, så afgørelser træffes ved stemmeflertal, og formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed. Sprogbrugen vedrørende psykisk lidelse i steriliseringsbestemmelserne moderniseres for at stemme overens med de nye abortbestemmelser.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft med to forskellige ikrafttrædelsestidspunkter. De indledende bestemmelser, herunder oprettelsen af Abortnævnet og Abortankenævnet, træder i kraft den 1. maj 2025. De resterende bestemmelser, herunder nævnenes beslutningsdygtighed og de nye regler for sagsbehandling, træder i kraft den 1. juni 2025. Sager, der er modtaget af et regionalt abortsamråd før den 1. juni 2025, men ikke færdigbehandlet, overdrages til Abortnævnet. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.