Forslag til Lov om udbygning af E20 Amagermotorvejen

Dette lovforslag har til formål at skabe det juridiske grundlag for udbygningen af E20 Amagermotorvejen, som er en del af den politiske aftale 'Infrastrukturplan 2035'. Loven bemyndiger transportministeren til at gennemføre projektet og fastlægger de specifikke rammer og undtagelser fra anden lovgivning, der er nødvendige for en effektiv realisering.

Anlægsprojektet og Bemyndigelse

Transportministeren får med loven bemyndigelse til at udbygge E20 Amagermotorvejen. I praksis delegeres denne opgave til Vejdirektoratet. Projektet omfatter:

• Udbygning af dele af motorvejen til fire spor i hver retning.
• Etablering af fordelingsveje parallelt med dele af motorvejen.
• Etablering af nye tilslutningsanlæg og ombygning af eksisterende.

Ministeren kan foretage alle nødvendige dispositioner for at gennemføre projektet, herunder ekspropriation.

Miljømæssige Rammer

Projektet skal gennemføres inden for rammerne af den allerede udførte miljøkonsekvensvurdering (VVM). Vejdirektoratet er forpligtet til at udføre de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, for at beskytte natur og miljø, herunder arter og habitater omfattet af EU-direktiver.

Fravigelse af Anden Lovgivning

For at sikre en smidig anlægsproces fraviger loven en række krav i anden lovgivning. Det betyder, at projektet kan gennemføres uden særskilte tilladelser efter:

• Planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelse).
• Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1 (dispensation fra beskyttelseslinjer som strand-, sø-, å- og skovbeskyttelseslinjer).

Desuden finder reglerne om kommune- og lokalplaner samt museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke anvendelse på projektet. Transportministeren er dog forpligtet til at varetage de hensyn, der ligger bag disse bestemmelser.

Ændret Klageadgang og Myndighedskompetence

For at undgå forsinkelser ændres de normale klageveje for afgørelser, der vedrører projektet:

• Kommunale afgørelser truffet efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven kan ikke påklages til de sædvanlige administrative myndigheder (f.eks. Miljø- og Fødevareklagenævnet).
• I stedet kan disse afgørelser påklages til transportministeren.
• Transportministeren får en call-in-ret, hvilket betyder, at ministeren kan overtage behandlingen af en konkret sag fra en kommune for at sikre fremdrift.
• Transportministerens afgørelser i disse sager er endelige og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
• Det kommunale tilsyn (Ankestyrelsen) fører ikke tilsyn med de omfattede kommunale afgørelser.

Håndtering af Ledningsarbejder

Loven fastlægger regler for håndtering af ledninger (kabler, rør m.v.), der påvirkes af anlægsarbejdet:

• Gæsteprincippet: Udgangspunktet er, at ledningsejeren selv skal betale for arbejder på og eventuel flytning af egne ledninger. Dette gælder, medmindre andet er aftalt eller fastsat i en ekspropriationskendelse.
• Samarbejde: Anlægsmyndigheden (Vejdirektoratet) skal drøfte og koordinere arbejdet med ledningsejerne.
• Uenighed: Hvis der ikke kan opnås enighed, kan transportministeren påbyde ledningsejeren at udføre arbejdet. I særlige tilfælde kan ministeren lade arbejdet udføre for ledningsejerens regning.
• Tvister: Tvister om erstatning afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne.

Støjisoleringsordning

Der etableres en ordning for at afbøde støjgener for de nærmeste naboer til den udbyggede motorvej.

Domstolsprøvelse og Ikrafttrædelse

• Søgsmålsfrist: Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort.
• Sagsomkostninger: Ved søgsmål om miljøforhold skal retten sikre, at sagsomkostningerne ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter, i overensstemmelse med Århus-konventionen.
• Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
• Ophævelse: Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse, typisk når anlægsprojektet er afsluttet.