Forslag til Lov om ændring af udleveringsloven (Ændring af kompetencen i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning)
Kort Titel
2023/1 SF.L L 10
Dato
5. oktober 2023
Vedtaget
24. november 2023
Ikraft
30. november 2023
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Justitsministeriet
- Kompetencen til at anmode EU-lande om samtykke til yderligere strafforfølgning af en udleveret person overføres fra rigsadvokaten til domstolene.
- Ændringen sker for at bringe dansk lov i overensstemmelse med EU's rammeafgørelse om den europæiske arrestordre.
- For anmodninger til andre nordiske lande bevares den nuværende ordning, hvor anklagemyndigheden har kompetencen.
- For anmodninger til lande uden for EU og Norden fastsættes det i loven, at rigsadvokaten fortsat har kompetencen.
- Loven indeholder overgangsregler for verserende sager, hvor retten på anklagemyndighedens begæring skal udstede en ny anmodning.
- Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende for hurtigst muligt at rette op på en uoverensstemmelse med EU-retten.
Dette lovforslag har til formål at ændre, hvem der har myndighed til at anmode andre lande om tilladelse til at strafforfølge en udleveret person for andre lovovertrædelser end dem, personen oprindeligt blev udleveret for. Dette princip kaldes specialitetsreglen. Ændringen er nødvendig for at sikre, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med EU's rammeafgørelse om den europæiske arrestordre.
Baggrund og Formål
Baggrunden for lovforslaget er en vurdering fra Justitsministeriet om, at den nuværende bestemmelse i udleveringslovens § 51, stk. 1, ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Ifølge den nuværende lov er det rigsadvokaten, der anmoder om samtykke til at fravige specialitetsreglen.
Lovforslaget overfører denne kompetence til domstolene, når anmodningen rettes mod en medlemsstat i Den Europæiske Union (med undtagelse af de nordiske lande). Formålet er at sikre, at proceduren lever op til kravene i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.
Ændringer i Kompetencefordelingen
Lovforslaget ændrer og præciserer, hvilken myndighed der skal anmode om samtykke til at fravige specialitetsreglen, afhængigt af hvilket land der er tale om.
Land/Region | Nuværende Myndighed | Foreslået Myndighed | Lovændring |
---|---|---|---|
EU-lande (undtagen Norden) | Rigsadvokaten | Retten (domstolene) | Ja |
Nordiske lande | Anklagemyndigheden | Anklagemyndigheden | Nej (uændret) |
Lande uden for EU/Norden | Rigsadvokaten (praksis) | Rigsadvokaten (lovfæstet) | Ja (lovfæstelse af praksis) |
Praktisk Procedure for EU-sager
Den nye procedure for anmodninger til EU-lande (undtagen Norden) vil være som følger:
- Anklagemyndigheden udarbejder et udkast til en anmodning om samtykke.
- Anklagemyndigheden fremsætter en begæring til retten om at udstede anmodningen.
- Hvis retten imødekommer begæringen, udsteder den anmodningen.
- Rigsadvokaten varetager den praktiske fremsendelse af den retsligt udstedte anmodning til det udleverende land.
- Når det udleverende land giver sit samtykke, videresender rigsadvokaten det til den lokale anklagemyndighed, som kan fremlægge det i straffesagen.
Ikrafttrædelse og Overgangsregler
- Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den hurtige ikrafttrædelse er begrundet i behovet for at rette op på en retstilstand, der strider mod EU-retten.
- Overgangsregler: For straffesager, der er under behandling ved lovens ikrafttræden, og hvor rigsadvokaten allerede har anmodet om samtykke, skal retten på anklagemyndighedens begæring udstede en ny anmodning. Dette gælder også for sager, der ankes efter lovens ikrafttræden. Reglen gælder ikke for endeligt afgjorte sager, hvor ankefristen er udløbet. Retten kan træffe afgørelse uden et retsmøde, men forsvareren skal have mulighed for at komme med skriftlige bemærkninger.
Territorielt Anvendelsesområde
- Færøerne: Loven gælder ikke for Færøerne, da de har overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område.
- Grønland: Loven gælder ikke umiddelbart for Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning med de nødvendige tilpasninger.
Lignende afgørelser