Datatilsynet: Borgere havde ret til indsigt i navn på revisor, der utilsigtet modtog deres oplysninger

Baggrund

Datatilsynet har behandlet to sager, hvor klagerne var utilfredse med Udviklings- og Forenklingsstyrelsens afvisning af at give indsigt i identiteten på en revisor, der ved en fejl havde modtaget deres personoplysninger. Skattestyrelsen havde underrettet klagerne om et brud på persondatasikkerheden, hvor deres oplysninger var blevet videregivet til revisoren, som efterfølgende havde delt dem med en klient.

Klagerne ønskede at få oplyst navnene på de konkrete modtagere af deres oplysninger. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen afviste dette med henvisning til tavshedspligten i skatteforvaltningsloven.

Klagepunkter

Klagerne anførte, at de havde ret til at vide, hvem deres oplysninger var videregivet til, for at kunne varetage deres interesser og sikre, at oplysningerne ikke blev misbrugt.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens argumentation

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen henviste til Skatteforvaltningsloven § 17, stk. 1, som fastsætter en særlig tavshedspligt. Styrelsen vurderede, at oplysningerne om revisorens og klientens identitet var fortrolige og derfor undtaget fra retten til indsigt.

Datatilsynets behandling

Datatilsynet vurderede, om utilsigtede modtagere af personoplysninger er omfattet af retten til indsigt i modtagere. Datatilsynet indhentede en udtalelse fra Skatteministeriet vedrørende fortolkningen af tavshedspligten i Skatteforvaltningsloven § 17, stk. 1.

Afgørelse

Datatilsynet fandt, at klagerne havde ret til at få oplyst navnet på den revisor, der utilsigtet havde modtaget deres personoplysninger, men ikke navnet på revisorens klient.

Datatilsynet begrundede afgørelsen med:

• Utilsigtede modtagere er omfattet af definitionen af en "modtager" i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1.
• Der var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Udviklings- og Forenklingsstyrelsens vurdering af, at oplysningen om revisorens navn var omfattet af tavshedspligten i Skatteforvaltningsloven § 17, stk. 1.
• Datatilsynet lagde vægt på Skatteministeriets udtalelse om, at oplysninger om, at en revisor på vegne af en ikke-navngiven klient har fået aktindsigt, ikke i sig selv er omfattet af tavshedspligten.
• Datatilsynet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skatteforvaltningens vurdering vedrørende klientens identitet, idet denne oplysning ansås for at være omfattet af tavshedspligten i .