Forslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Kort Titel
2022/1 SF.L L 43
Dato
7. oktober 2022
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
- Samler lovgivningen for administration af EU's fælles landbrugspolitik i én ny hovedlov, hvilket erstatter dele af landbrugsstøtteloven, lov om Landdistriktsfonden og skovloven.
- Loven er en rammelov, der giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt indenrigs- og boligministeren brede bemyndigelser til at fastsætte detaljerede regler for støtteordninger.
- Skaber det nationale retsgrundlag for Danmarks strategiske plan for den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027, finansieret af EU's landbrugsfonde (EGFL og ELFUL).
- Etablerer en permanent lovhjemmel til nationale støtteordninger og projekter, som tidligere ofte var baseret på midlertidige tekstanmærkninger på finansloven.
- Indeholder specifik hjemmel til gennemførelse af klima-lavbundsprojekter, herunder opkøb af arealer og jordfordeling.
- Moderniserer og samler regler om kontrol, sanktioner, digital kommunikation, oplysningspligter og offentliggørelse af kontrolresultater.
- Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslaget har til formål at skabe en samlet, moderne og fleksibel lovramme for administrationen af Den Europæiske Unions (EU) fælles landbrugspolitik i Danmark. Loven konsoliderer og erstatter den hidtidige lovgivning, som var spredt over landbrugsstøtteloven, lov om Landdistriktsfonden og skovloven, i én ny hovedlov.
Lovens Anvendelsesområde
Loven dækker administrationen af EU-forordninger under den fælles landbrugspolitik, herunder:
- Ordninger finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
- Den fælles markedsordning for landbrugsvarer.
- Nationale støtteordninger i landbrugs- og skovbrugssektoren samt i landdistrikter, der er finansieret via finansloven og omfattet af EU's statsstøtteregler.
- Gennemførelse af klima-lavbundsprojekter, som indebærer udtagning af kulstofrige lavbundsjorder.
Bemyndigelser til Ministrene
Loven er en rammelov (bemyndigelseslov), der giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren vide beføjelser til at fastsætte de nødvendige regler for at implementere EU's landbrugspolitik. Dette omfatter:
- Fastsættelse af regler for støtteordninger (§ 2-3): Ministrene kan fastsætte regler om bl.a. ansøgning, betingelser for støtte, støtteniveau, modtagerkreds, udbetaling og administration. Dette gælder både for EU-finansierede ordninger og rent nationale ordninger, hvilket skaber en mere permanent hjemmel end de tidligere tekstanmærkninger på finansloven.
- Administrative foranstaltninger og sanktioner (§ 4): Der kan fastsættes regler om reduktion, suspension, bortfald og tilbagebetaling af støtte samt udelukkelse fra fremtidig støtte ved overtrædelse af reglerne. Dette giver en national ramme for sanktioner, som EU-reglerne i stigende grad overlader til medlemsstaterne.
- Tinglysning af servitutter (§ 5): Støtte kan betinges af, at der tinglyses en servitut på ejendommen for at sikre langsigtede forpligtelser vedrørende f.eks. klima og miljø.
- Undtagelse fra tilbudsloven (§ 6): Ministeren kan undtage private bygge- og anlægsprojekter, der modtager støtte baseret på standardomkostninger, fra reglerne i tilbudsloven for at forenkle administrationen.
Særlige Ordninger og Pligter
- Klima-lavbundsprojekter (§ 7): Loven giver ministeren hjemmel til at gennemføre projekter for udtagning af lavbundsjorder, herunder ved køb af arealer, jordfordeling og afholdelse af anlægsudgifter.
- Oplysningspligter (§§ 8-10): Støttemodtagere har pligt til at oplyse, om betingelserne for støtte fortsat er opfyldt. Der indføres en ny pligt for kommuner til at indberette oplysninger om visse miljørelaterede rådighedsindskrænkninger for at undgå dobbeltkompensation. Desuden kan virksomheder og organisationer pålægges at indberette data, der er nødvendige for EU-rapportering og administration af støtte.
Kontrol, Tilsyn og Offentliggørelse
Loven samler og moderniserer reglerne for tilsyn og kontrol:
- Kontrolbeføjelser (§§ 13-17): Myndighederne får adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler uden retskendelse for at føre kontrol. De kan udstede nødvendige påbud og forbud og indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, bl.a. via registersamkøring.
- Offentliggørelse af kontrolresultater (§ 18): Ministeren kan med navns nævnelse offentliggøre kontrolresultater og sanktioner, f.eks. som led i Smiley-ordningen, for at øge gennemsigtigheden.
Digitalisering og Administration
- Digital Kommunikation (§ 19): Loven fastslår, at kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder som udgangspunkt skal foregå digitalt. Dette viderefører og udbygger eksisterende praksis for at sikre en effektiv og automatiseret sagsbehandling.
- Udvalg og klageadgang (§§ 21-27): Loven regulerer nedsættelsen af bl.a. lokale aktionsgrupper (LAG), en overvågningskomité og et rådgivende udvalg. Afgørelser truffet efter loven kan som hovedregel påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Straf og Ikrafttrædelse
- Straf (§ 28): Overtrædelser af loven, såsom afgivelse af urigtige oplysninger eller hindring af kontrol, kan straffes med bøde.
- Ikrafttrædelse (§ 30): Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
- Ændringer i anden lovgivning (§§ 31-35): Lovforslaget medfører konsekvensændringer i en række andre love for at sikre overensstemmelse med den nye samlede landbrugslov.
Lignende afgørelser