Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

Lovforslaget udmønter en politisk aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. Formålet er at skabe et system, der i højere grad understøtter elevernes læring og trivsel, styrker den tidlige indsats og forbedrer dialogen mellem skole, hjem og kommune.

Nyt Evaluerings- og Testsystem

Lovforslaget afskaffer de nuværende adaptive nationale test og indfører Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Disse nye test er lineære, hvilket betyder, at alle elever får det samme opgavesæt, i modsætning til de nuværende test, der tilpasser sig elevens niveau. Dette skal gøre testsituationen mere gennemskuelig.

• Obligatoriske test: Der indføres obligatoriske test i:
  • Dansk (læsning): 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin.
  • Matematik: 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin.
• Frivillige test: Der vil fortsat være mulighed for frivillige test i en række andre fag.
• Placering: Testene skal som udgangspunkt afholdes i starten af skoleåret for at kunne bruges i undervisningsplanlægningen.
• Forældreadgang: Forældre får ret til at anmode om adgang til opgaveformuleringer og deres barns besvarelser i de lineære test, når testperioden er afsluttet. Dette skal øge gennemsigtigheden og understøtte forældrenes mulighed for at hjælpe deres børn.
• Fortrolighed: Testresultater for enkelte elever, klasser og skoler er fortsat fortrolige. Testopgaver til de nye lineære test er dog ikke længere omfattet af fortrolighed, men er beskyttet af ophavsret. Opgaver til adaptive test (frivillige test) forbliver fortrolige.

Styrket Tidlig Indsats og Opsporing

Lovforslaget styrker den tidlige indsats for elever med særlige behov.

• Ordblindhed: Der indføres en pligt for skolerne til at tilbyde en risikotest for ordblindhed senest på 1. klassetrin til elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, eller hvis forældre er ordblinde. Forældre får desuden et retskrav på at få deres barn testet én gang i 1. klasse. Fra skoleåret 2025/26 skal alle elever desuden screenes for læsevanskeligheder i 1. klasse med et nyt nationalt klassebaseret værktøj.
• Høj begavelse: Skolens leder skal tilbyde elever, der viser tegn på høj begavelse, en screening på 1. klassetrin (kan udskydes til 2. klasse). Screeningen sker via nationale tjeklister. Hvis screeningen indikerer høj begavelse, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest via Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR).
• Sprogvurdering: Der indføres et obligatorisk nationalt sprogvurderingsredskab i starten af børnehaveklassen for at sikre en ensartet og tidlig vurdering af alle børns sproglige forudsætninger.

Fra Elevplan til Meddelelsesbog

Den skriftlige elevplan afskaffes og erstattes af en meddelelsesbog.

• Formål: Meddelelsesbogen skal være et enkelt redskab til at understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem.
• Indhold: Den skal indeholde få, væsentlige og fremadrettede fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. For 1.-9. klasse er fokuspunkter i dansk og matematik obligatoriske. For elever med udfordringer skal iværksatte indsatser også fremgå. For 7.-9. klasse skal den indeholde oplysninger om elevens overvejelser om uddannelse.
• Anvendelse: Meddelelsesbogen skal være skriftlig og gøres tilgængelig for elev og forældre mindst én gang om året. Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens arbejde med meddelelsesbogen.

Nyt System for Kvalitetsudvikling og Tilsyn

De hidtidige kvalitetsrapporter erstattes af en mere dialogbaseret tilgang.

• Skoleudviklingssamtaler: Kommunalbestyrelsen skal årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med lederen for hver skole. Samtalen skal tage udgangspunkt i bl.a. testresultater og eventuelle udviklings- og handlingsplaner.
• Udviklingsliste: Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder årligt en udviklingsliste over skoler, der har behov for styrket opmærksomhed for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Udvælgelsen sker på baggrund af objektive kriterier (f.eks. faglige resultater korrigeret for socioøkonomi).
• Udviklingsplan: For skoler på udviklingslisten skal kommunalbestyrelsen udarbejde en udviklingsplan med initiativer til at forbedre skolens kvalitet.
• Handlingsplan: Ministerens mulighed for at pålægge en kommune at udarbejde en handlingsplan ved vedvarende dårlig kvalitet bibeholdes, og reglerne herom samles.

Øvrige Ændringer

• Uddannelsesparathed: Begrebet 'ikkeuddannelsesparat' ændres til 'parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser' for at anvende en mere positiv og ressourceorienteret terminologi.
• Madordninger: Kommuner får mulighed for at yde differentieret indkomstafhængigt tilskud til madordninger i folkeskolen.
• Brobygning: Der åbnes for forsøg med mere fleksible rammer for brobygning i 10. klasse.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft i etaper: