Lov om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder

Dette lovforslag har til formål at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelse og bestyrelser i den offentlige sektor. Dette opnås ved at udvide og skærpe de eksisterende regler i lov om ligestilling af kvinder og mænd, specifikt ved at omfatte flere institutionstyper og indføre nye forpligtelser vedrørende de øverste ledelsesniveauer.

Udvidet Anvendelsesområde

Lovforslaget udvider kredsen af institutioner, der er omfattet af reglerne om måltal og politik for kønssammensætning. De nye regler gælder nu for:

• Statslige institutioner og virksomheder, uanset om de har en bestyrelse.
• Kommuner og regioner (forvaltningen).
• Regionale sygehuse.
• Større kommunale fællesskaber (dem, der kræver godkendelse af Ankestyrelsen).

En central ændring er, at forpligtelserne vedrørende de øverste ledelsesniveauer kun gælder for enheder med 50 eller flere medarbejdere.

Nye Krav til Måltal og Politik

Lovforslaget introducerer nye og mere specifikke krav til de omfattede enheder:

1. Måltal og Politik for Øverste Ledelsesniveauer:

• Alle omfattede institutioner med 50+ medarbejdere skal nu opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øverste ledelsesniveauer.
• De skal også udarbejde en politik for, hvordan de vil øge antallet af det underrepræsenterede køn på disse niveauer.
• 'De øverste ledelsesniveauer' defineres som de to øverste ledelseslag under bestyrelsen (f.eks. direktion og afdelingschefer, der refererer til direktionen). Ministeren for ligestilling bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for afgrænsningen.

2. Ensretning af Begreber:

• Kravet om en 'afbalanceret' kønssammensætning (typisk forstået som mindst 1/3) afskaffes.
• Fremover skal alle omfattede enheder tilstræbe en 'ligelig' sammensætning, hvilket defineres som en fordeling på mindst 40% af det ene køn og 60% af det andet.
• For organer med kun tre medlemmer anses en 1/2-fordeling som ligelig.

Nedenstående tabel sammenligner de gamle og nye regler for udvalgte enhedstyper:

Indberetning og Øget Gennemsigtighed

For at sikre transparens og opfølgning justeres indberetningsproceduren:

• Indberetningspligt: Institutioner skal indberette status for opfyldelse af måltal og deres politik til deres respektive ansvarlige organ (f.eks. ressortminister, kommunalbestyrelse, regionsråd).
• Samlet Rapportering: Disse organer skal derefter indberette samlet til ministeren for ligestilling.
• Offentliggørelse: Ministeren for ligestilling får bemyndigelse til at fastsætte regler for offentliggørelse af oplysningerne på en hjemmeside. Dette skal gøre det muligt at sammenligne og følge udviklingen på tværs af den offentlige sektor.

Andre Væsentlige Justeringer

• Fjernelse af koncernundtagelse: Tidligere kunne datterselskaber undlade at lave egne måltal, hvis moderselskabet gjorde det for hele koncernen. Denne undtagelse fjernes, så alle enheder skal rapportere individuelt.
• Dispensationsmulighed: Ministeren for ligestilling kan i ekstraordinære situationer (f.eks. en pandemi som COVID-19) fravige fristerne for indsendelse af ligestillingsredegørelser.
• Oprydning i lovtekst: Der foretages en række tekniske rettelser i lovens § 12 for at rette op på forglemmelser fra tidligere lovændringer, hvilket bl.a. skærper kravene til myndigheder, der indstiller kandidater til bestyrelser.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2023. De nye krav om indberetning af måltal og politikker gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.