Lov om varsling af ferie m.v. som følge af den genindførte lønkompensationsordning i forbindelse med håndteringen af covid-19

Dette lovforslag er fremsat som følge af en trepartsaftale og har til formål at give virksomheder, der modtager lønkompensation under covid-19-pandemien, mulighed for at pålægge hjemsendte medarbejdere at afholde ferie eller anden frihed med et stærkt forkortet varsel. Loven skal ses som et bidrag fra lønmodtagerne til finansieringen af lønkompensationsordningen.

Lovens anvendelsesområde

Loven gælder for virksomheder, der benytter den midlertidige lønkompensationsordning. De særlige regler om varsling gælder dog kun for de specifikke lønmodtagere, som arbejdsgiveren har søgt og modtager lønkompensation for.

Følgende grupper er undtaget fra loven:

• Lønmodtagere, hvor der er aftalt lønnedgang som følge af covid-19.
• Elever, lærlinge og praktikanter.

Loven omfatter afholdelse af:

• Optjent ferie efter ferieloven eller kollektiv overenskomst.
• Afspadsering eller anden form for opsparet frihed.
• Tjenestefri uden løn.

Forkortet varsel og afholdelse af fridage

Lovens centrale bestemmelse er, at en arbejdsgiver kan pålægge en lønmodtager at afholde fridage med kun én dags varsel. Dette fraviger de normale varsler i ferieloven (3 måneder for hovedferie og 1 måned for restferie).

Reglerne for pålæg af fridage er som følger:

• 1 feriedag kan varsles til afholdelse for de første 21 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren modtager lønkompensation for lønmodtageren (gældende fra 18. januar 2021).
• 1 yderligere feriedag kan varsles for hver efterfølgende 28 kalenderdage med lønkompensation.
• En lønmodtager kan pålægges at afholde maksimalt 5 fridage i alt under denne ordning.

Ferie, afspadsering eller anden frihed, som allerede er afholdt efter den 17. januar 2021 i en lønkompensationsperiode, tæller med i det samlede regnskab på 5 dage. For deltidsansatte, der arbejder færre end 5 dage om ugen, beregnes antallet af pålagte fridage forholdsmæssigt.

Lønmodtagerens valg og tjenestefri uden løn

Når arbejdsgiveren varsler en fridag, har lønmodtageren ret til at vælge, hvordan dagen skal afholdes:

• Som optjent ferie.
• Som afspadsering eller anden opsparet frihed (f.eks. feriefridage).

Efter aftale med arbejdsgiveren kan lønmodtageren også anvende frihed, der først optjenes på et senere tidspunkt.

Hvis en lønmodtager ikke har optjent ferie, afspadsering eller anden frihed, kan arbejdsgiveren pålægge, at dagen afholdes som tjenestefri uden løn. En sådan dag tæller ikke med i de 5 ugers ferie, som lønmodtageren har ret til efter ferieloven.

Forrang for andre regler

Lovforslaget fastslår i § 2, at loven gælder uanset bestemmelser i individuelle aftaler, kollektive overenskomster og anden lovgivning, herunder ferieloven. Loven kan ikke fraviges ved aftale til ugunst for lønmodtageren. Dette sikrer, at arbejdsgivere kan anvende ordningen, selvom den strider mod eksisterende aftaler om varsling af ferie og frihed.

Ikrafttrædelse

Grundet den ekstraordinære situation og behovet for hurtig afklaring for virksomheder og lønmodtagere, er loven hastebehandlet. Det foreslås, at:

• Loven træder i kraft straks efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
• Lovforslaget kan stadfæstes umiddelbart efter vedtagelsen.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.