Tilbagebetaling af erstatning for tab af erhvervsevne – uberettiget modtagelse og oplysningspligt

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare betingelserne for tilbagebetaling af løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeloven. Sagerne omhandler, hvornår en tilskadekommen har modtaget erstatning uberettiget og mod bedre vidende, samt betydningen af lang sagsbehandlingstid og forsikringsselskabers forbehold for tilbagebetaling.

I den ene sag havde borgeren modtaget løbende erstatning, men begyndte fra 1. september 2016 at arbejde fuld tid i to ansættelser, hvilket eliminerede det økonomiske tab som følge af arbejdsskaden. Borgeren undlod at oplyse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om de ændrede arbejdsforhold, selvom oplysningspligten fremgik af den oprindelige afgørelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring krævede derfor den udbetalte erstatning tilbage fra denne dato.

I den anden sag havde borgeren modtaget løbende erstatning, men overgik fra 31. juli 2018 til fleksjob og ledighedsydelse. Dette ændrede grundlaget for den tidligere fastsatte erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afslog dog forsikringsselskabets krav om tilbagebetaling, da de vurderede, at borgeren ikke havde modtaget ydelsen mod bedre vidende. Forsikringsselskabet havde taget forbehold for tilbagebetaling.

Ankestyrelsen har i begge sager vurderet spørgsmålet om tilbagebetaling af erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til arbejdsskadeloven § 40 a, stk. 1, nr. 3 arbejdsskadeloven § 40 a, stk. 1, nr. 3.

Afgørelse i sag nr. 1

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, at borgeren skulle tilbagebetale den udbetalte erstatning fra 1. september 2016 og frem. Vurderingen var, at borgeren havde modtaget erstatningen uberettiget mod bedre vidende. Dette skyldtes, at borgeren fra den nævnte dato arbejdede fuld tid og dermed ikke længere havde et økonomisk tab som følge af arbejdsskaden. Det måtte stå borgeren åbenlyst klart, at retten til erstatning var bortfaldet, og borgeren havde pligt til at oplyse om ændringerne. Den lange sagsbehandlingstid hos myndigheden ændrede ikke på tilbagebetalingspligten, da borgeren var i ond tro.

Afgørelse i sag nr. 2

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, at borgeren ikke skulle tilbagebetale den udbetalte erstatning fra 31. juli 2018 og frem, dog med en ændret begrundelse. Ankestyrelsen vurderede, at borgeren havde modtaget erstatningen uberettiget, men ikke mod bedre vidende. Selvom overgangen til fleksjob og ledighedsydelse betød, at grundlaget for den tidligere erstatning ikke længere var til stede, var borgeren fortsat ikke i arbejde, og ændringen bestod primært i en overgang fra én offentlig ydelse til en anden. Dette bestyrkede borgeren i, at erhvervsevnen fortsat var nedsat. Det kunne derfor ikke forventes, at borgeren burde have indset, at ændringen havde betydning for erstatningens størrelse. Ankestyrelsen fastslog desuden, at et forsikringsselskabs forbehold for tilbagebetaling ikke har hjemmel i arbejdsskadeloven og ikke kan udvide omfanget af tilbagebetalingspligten, da lovens § 40a er udtømmende.