Oplysningspligt og tilbagebetaling: Borger skulle ikke tilbagebetale børnetilskud, da kommunen var oplyst via en anden forvaltningsgren

En kvinde, der var førtidspensionist, modtog særligt børnetilskud. Efter sin separation i januar 1995 oplyste hun kommunen om sin ændrede civilstand ved flere lejligheder:

• I en erklæring til social- og sundhedsforvaltningen den 12. januar 1995 oplyste hun, at hun var separeret og reelt enlig, hvilket førte til en omberegning af hendes pension.
• I en ansøgning om boligydelse den 26. januar 1995 oplyste hun, at der var fastsat børnebidrag.
• I en ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud den 29. august 1995 oplyste hun igen, at hun var separeret.

Først i februar 1996 reagerede den afdeling i kommunen, der udbetalte børnetilskud. Kommunen standsede udbetalingen af det særlige børnetilskud og krævede beløbet for fire kvartaler tilbagebetalt, da retten til tilskuddet bortfalder, når der kan fastsættes børnebidrag.

Det sociale ankenævn ændrede delvist kommunens afgørelse og frafaldt tilbagebetalingskravet for de sidste to kvartaler, da kommunen burde have reageret på kvindens oplysninger fra august 1995. Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen for at belyse principperne for oplysningspligt, tilbagebetaling ved ond tro og kommunens vejledningspligt.

Ankestyrelsen ændrede ankenævnets afgørelse og fandt, at kvinden slet ikke skulle tilbagebetale det fejludbetalte særlige børnetilskud for april og juli kvartal 1995.

Borgeren havde opfyldt sin oplysningspligt

Ankestyrelsen vurderede, at kvinden havde opfyldt sin oplysningspligt i henhold til Børnetilskudsloven § 24, stk. 1. Det blev lagt til grund, at hun allerede i januar 1995 havde givet klare oplysninger om sin separation og det fastsatte børnebidrag til andre afdelinger i kommunen, herunder social- og sundhedsforvaltningen.

Det var afgørende, at de sagsbehandlere, hun var i kontakt med, ikke vejledte hende om at give særskilt besked til den afdeling, der stod for udbetaling af børnetilskud.

Kommunens vejledningspligt og risiko

Kvinden blev ikke anset for at have modtaget ydelserne mod bedre vidende, jf. Børnetilskudsloven § 24, stk. 2. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde en udvidet vejledningspligt efter Lov om social bistand § 28, som ikke blev opfyldt. Den generelle tekst på de kvartalsvise udbetalingsmeddelelser var ikke tilstrækkelig vejledning i denne konkrete sag.

Da særligt børnetilskud udbetales uden ansøgning, har kommunen selv ansvaret for at indhente de nødvendige oplysninger, hvilket kræver internt samarbejde mellem afdelingerne. Derfor måtte kommunen bære risikoen for den skete fejludbetaling.