Afgørelse om økonomisk hjælp til briller - forsørgelsespligt og børneydelser

En enlig forsørger med fem børn ansøgte kommunen om økonomisk hjælp til indkøb af briller til to af børnene, med udgifter på henholdsvis 1.083 kr. og 1.284 kr. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at ansøger havde et disponibelt beløb til underhold, når faste udgifter var betalt. I denne beregning medregnede kommunen børnebidrag, børnetilskud og børnefamilieydelse, men afsatte ikke et beløb til dækning af ansøgers forsørgelsespligt over for børnene.

Nævnet tiltrådte kommunens skøn og fandt, at ansøger selv måtte antages at have økonomiske muligheder for at afholde udgifterne. Nævnet medregnede børnebidrag og børnetilskud (men ikke børnefamilieydelse) i ansøgers indtægt og henviste til tidligere praksis. Senere præciserede nævnet, at de samlede børneydelser udgjorde 5.803 kr. (børnebidrag og børnetilskud) og 3.250 kr. (børnefamilieydelse) omregnet til månedsbasis. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, hvorvidt enlige forsørgeres forsørgelsespligt fuldt ud kan anses for dækket af modtagne børneydelser.

Ankestyrelsen fastslog, at der ved vurderingen af en forsørgers ret til hjælp efter den tidligere bistandslovs § 46a ikke kan ses bort fra forsørgelsespligten over for børnene. Kommunen havde derfor ikke været berettiget til at se bort fra denne forsørgelsespligt ved behandlingen af ansøgningen om hjælp til briller.

Ankestyrelsen understregede, at de ydelser, ansøger modtog til sine børn (børnefamilieydelse, børnebidrag og børnetilskud), ikke er beregnet til fuldt ud at dække forsørgelsespligten. Kommunen burde derfor have afsat et beløb til dækning af ansøgers forsørgelsespligt i den økonomiske behovsvurdering. Dog måtte en del af udgifterne til børnenes forsørgelse anses for at kunne dækkes af de modtagne børneydelser.

På trods af den mangelfulde begrundelse fandt Ankestyrelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse, da afgørelsen på baggrund af de samlede oplysninger om de modtagne børneydelser ikke kunne anses for ulovlig eller åbenbart urimelig. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse med denne begrundelse.