Afslag på særligt børnetilskud grundet manglende dokumentation for ægtefælles død

En kvinde flygtede fra Somalia i 1992 med sine tre børn og kom til Danmark i 1993. Hendes mand, børnenes far, blev tilbage i Somalia. Kvinden havde ikke haft direkte kontakt med ham siden 1992, men hørte i 1993 via en anden flygtning, at han var i live. Kvinden ansøgte om særligt børnetilskud med den begrundelse, at manden sandsynligvis var afgået ved døden, da han ellers ville have forsøgt at kontakte hende. Både Kommunen og Ankenævnet afslog ansøgningen, da det ikke var godtgjort, at manden var død. I anken blev det fremhævet, at manglende oplysninger siden februar 1993 og de omfattende uroligheder i Somalia pegede mod hans død. Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen for at afklare, hvornår en person kan anses for død i relation til Børnetilskudsloven § 4, når der ikke er sikker viden om personens fortsatte eksistens.

Ankestyrelsen fandt, at kvinden ikke var berettiget til særligt børnetilskud i henhold til Børnetilskudsloven § 4, stk. 3, nr. 2, som giver mulighed for tilskud, når kun én af barnets forældre lever. ### Begrundelse for afgørelsen Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke forelå dokumentation eller konkrete oplysninger, der tydede på, at manden var afgået ved døden. Da man sidst hørte fra ham, var han ikke i en konkret livsfare. Det forhold, at der ikke havde været sikre forlydender om manden i fire år, kunne ikke i sig selv begrunde en formodning om hans død. ### Principiel vurdering af dødsformodning Ankestyrelsen bemærkede generelt, at afgørelsen tog udgangspunkt i reglerne for afsigelse af dødsformodningsdom i Lov om borteblevne § 6 og gældende domspraksis: - Der kan afsiges dødsformodningsdom ét år efter, man sidst hørte fra en forsvunden person, hvis vedkommende befandt sig i konkret livsfare på det tidspunkt. Dette kræver en stærk formodning om dødsfald på et bestemt sted, måde og tidspunkt. - Hvis der ikke er en konkret formodning om dødsfald, kan der afsiges dødsformodningsdom efter ti år på baggrund af den lange periode uden kontakt. Da manden ud fra disse principper måtte anses for at være i live, tiltrådte Ankestyrelsen ankenævnets afgørelse.