Principiel afgørelse om undtagelse fra 225-timersreglen ved nedsat arbejdsevne
Lovreferencer:
Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at fastlægge praksis for, hvornår en person er undtaget fra kravet om ordinært og ustøttet arbejde på grund af nedsat arbejdsevne. Begge sager omhandlede borgere, der modtog kontanthjælp og var omfattet af den såkaldte 225-timersregel, som i en overgangsperiode var reduceret til 113 timer.
I den ene sag havde X Kommune truffet afgørelse om bortfald af kontanthjælp, da borgeren ikke havde opfyldt arbejdskravet. Borgeren var vurderet aktivitetsparat, men en arbejdspraktik havde vist en effektiv arbejdsindsats på kun ca. 25 % af normalen, med betydelige skånehensyn.
I den anden sag havde Y Kommune nedsat hjælpen med 1.000 kr. pr. måned, ligeledes grundet manglende opfyldelse af arbejdskravet. Denne borger var også vurderet aktivitetsparat, og en virksomhedspraktik havde vist gode evner og arbejdsomhed, dog med nedsat arbejdstid og visse skånebehov relateret til fysiske gener. Kommunen vurderede, at der var en arbejdsevne i forhold til det ordinære arbejdsmarked.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har afgjort sagerne og fastslået praksis for undtagelse fra arbejdskravet ved nedsat arbejdsevne.
Ankestyrelsens principielle vurdering
| Sag | Kommunens afgørelse | Ankestyrelsens afgørelse | Begrundelse for Ankestyrelsens afgørelse |
|---|---|---|---|
| 1 | Bortfald af kontanthjælp | Ændret - ikke omfattet af arbejdskrav | Arbejdsevnen vurderes så begrænset (25 % effektivitet i praktik med skånehensyn), at ordinært og ustøttet arbejde ikke kan opnås. |
| 2 | Nedsættelse af hjælp | Stadfæstet - hjælp nedsættes | Arbejdsevnen vurderes ikke så begrænset, at ordinært og ustøttet arbejde ikke kan opnås. Praktik viste gode evner og arbejdsomhed, primært med nedsat tid som skånehensyn. |
Ankestyrelsen vurderer, at en person er undtaget fra kravet om ordinært og ustøttet arbejde, hvis arbejdsevnen er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked i et omfang, der opfylder arbejdskravet. Dette fremgår af Aktivloven § 13 f, stk. 9.
I den første sag blev det afgørende, at borgerens effektive arbejdsindsats i praktikken kun var ca. 25 % af normalen, og at der var tale om skånehensyn, der afveg væsentligt fra forholdene på en ordinær arbejdsplads. Borgeren var derfor undtaget fra kravet om 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder.
I den anden sag fandt Ankestyrelsen, at borgerens arbejdsevne ikke var tilstrækkeligt begrænset til at undtage fra arbejdskravet. Selvom der var helbredsmæssige udfordringer og nedsat arbejdstid i praktikken, viste praktikken gode evner og arbejdsomhed uden væsentlige skånehensyn udover den nedsatte tid. Borgeren havde ikke dokumenteret de krævede 113 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. Aktivloven § 11 og overgangsordningen. Hjælpen skulle derfor nedsættes med 1.000 kr. pr. måned.
Lignende afgørelser
