Stadfæstelse af afslag på yderligere hjælp til tandbehandling - vurdering af rådighedsbeløb og dækning fra privat forsikring

En borger ansøgte om økonomisk hjælp til en tandbehandling til en samlet udgift på 17.686,93 kr. Kommunen bevilgede 12.076,22 kr. i hjælp. Borgeren var medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, som ville refundere 3.910,71 kr. af udgiften, hvilket efterlod en egenbetaling på 1.700 kr. for borgeren. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, om der kan ydes trangsbestemt hjælp til den del af en behandlingsudgift, der ydes et refusionsdækket tilskud til fra en privat forsikring, samt hvilken betydning udbetalingstidspunktet for tilskuddet har. Borgeren havde et månedligt rådighedsbeløb på ca. 7.400 kr. efter faste udgifter. Der var uenighed om, hvorvidt udgifter til privat gæld og andre behandlinger skulle medregnes i rådighedsberegningen.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse og fandt, at borgeren ikke havde ret til yderligere økonomisk hjælp til tandbehandlingen ud over det allerede bevilgede beløb. Dette skyldes, at borgeren selv havde økonomisk mulighed for at betale den resterende del af udgiften, herunder den del, der ville blive refunderet af Sygeforsikringen ”danmark”, uden at komme i økonomisk trang. Det blev vurderet, at borgerens månedlige rådighedsbeløb på ca. 7.400 kr. var tilstrækkeligt til at afholde udgifterne frem til udbetalingstidspunktet for refusionen, og at den samlede behandlingsperiode gav mulighed for opsparing. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det samlede behandlingsforløb strakte sig over ca. seks en halv måned, hvilket gav borgeren mulighed for at afholde udgifterne. Den konkrete afgørelse er i overensstemmelse med Aktivloven § 82, som stiller krav om, at ansøgeren ikke selv kan betale udgifterne. Derudover blev Aktivloven § 93, stk. 1, nr. 4 anvendt i vurderingen af tilbagebetalingsevne. ### Behandling af private udgifter - Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at borgerens månedlige afdrag på 1.074 kr. til privat gæld ikke skulle medregnes som en rimelig udgift i rådighedsberegningen, da der ikke var oplysninger om, at manglende betaling ville være af truende karakter. - Udgifter til fysiurgiske behandlinger og lignende på 2.500 kr. månedligt blev heller ikke medtaget som rimelige og nødvendige udgifter i trangsvurderingen, da de ikke kunne tilgodeses via anden lovgivning og ikke blev vurderet nødvendige efter en konkret vurdering. ### Principiel afklaring Sagen afklarer principielt, at der ikke kan ydes trangsbestemt hjælp til den del af en behandlingsudgift, der ydes et refusionsdækket tilskud til fra en privat forsikring, som f.eks. Sygeforsikringen ”danmark”. Det afgørende er, om borgeren kan afholde udgiften uden at komme i økonomisk trang frem til udbetalingstidspunktet for refusionen. Dette er i tråd med tidligere praksis, herunder principafgørelserne P-31-03 og C-8-07.