Afgørelse om handlekommune ved ustabile boligforhold forud for forsorgshjemsophold

Ankestyrelsen har behandlet en sag principielt for at afklare betydningen af en borgers ustabile boligforhold forud for optagelse på forsorgshjem, når det gælder fastlæggelse af betalingskommune. Sagen omhandler en borger, der fraflyttede sin egen bolig i A Kommune den 1. september 2015 og flyttede til et herberg i B Kommune.

Herberget i B Kommune var ikke optaget på Tilbudsportalen og var ikke et veterantilbud. Efter opholdet i B Kommune blev borgeren indskrevet på et forsorgshjem i C Kommune. C Kommune søgte refusion fra A Kommune med den begrundelse, at borgeren ikke havde erhvervet ny opholdskommune under opholdet i B Kommune.

Ankestyrelsen har afgjort, at A Kommune ikke har handle- og betalingspligt efter 1. september 2015, og stadfæster dermed A Kommunes afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at borgerens ophold i A Kommune var omfattet af Retssikkerhedsloven § 9, stk. 2 indtil 1. september 2015, hvor borgeren fraflyttede sin bolig. Ved flytningen til herberget i B Kommune erhvervede borgeren B Kommune som ny opholdskommune.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at herberget i B Kommune ikke var optaget på Tilbudsportalen og dermed ikke var omfattet af de særlige kompetence- og refusionsregler i Retssikkerhedsloven § 9, stk. 7 og Retssikkerhedsloven § 9 c, stk. 2, som gælder for botilbud efter Serviceloven §§ 107-110. Dette betyder, at A Kommune ikke havde kompetence eller refusionsforpligtelse under borgerens ophold i B Kommune.

Det fremgår af Retssikkerhedsloven § 9, stk. 1 og Retssikkerhedsloven § 9, stk. 2, at en person altid har en opholdskommune, og der ikke kan stilles minimumskrav til tilknytningen. Da borgeren var folkeregistertilmeldt i B Kommune fra 1. september 2015, og der ikke var dokumentation for andet opholdssted, havde B Kommune pligt til at yde relevant hjælp.

Ankestyrelsen finder derfor, at C Kommune ikke har ret til refusion fra A Kommune, da A Kommune ikke var borgerens opholdskommune, da borgeren blev indskrevet på forsorgshjemmet i C Kommune. Den tidligere principafgørelse 32-12 er ikke relevant, da borgeren i denne sag faktisk etablerede ophold i B Kommune.