Støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag - dissemineret sclerose og udtrætning

En borger, der arbejder 12,5 timer om ugen som pædagog, lider af dissemineret sklerose med neurogent betinget sclerosetræthed og udtrætning. Borgeren har hidtil anvendt offentlig transport til og fra arbejde, en tur der tager 1 ½ time hver vej og involverer gang og skift af transportmidler. Denne transport udtrætter borgeren i en sådan grad, at det vanskeliggør fastholdelsen af arbejdet. Lægelige oplysninger bekræfter, at den ekstra transporttid fører til udmattelse, hvilket påvirker borgerens evne til at passe sit arbejde. Arbejdsgiveren har også bemærket en ustabilitet og øget sygefravær, der truer borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. X Kommune havde oprindeligt afvist ansøgningen om støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag.

Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse og tilkender borgeren ret til støtte til køb af bil samt afgiftsfritagelse. Afgørelsen er principiel og belyser, at udtrætning ved brug af offentlig transport kan vanskeliggøre fastholdelse af arbejde i så væsentlig grad, at der er ret til bilstøtte.

Ankestyrelsens begrundelse

Ankestyrelsen vurderer, at borgerens funktionsnedsættelse i væsentlig grad vanskeliggør mulighederne for at fastholde arbejdet uden brug af bil. Dette skyldes den omfattende udtrætning, som transport med offentlige midler medfører, selvom borgeren fysisk kan færdes.

• Der lægges vægt på, at borgerens behov for bil skal vurderes på erhvervsmæssigt grundlag, hvor betingelserne er mildere end på trivselsmæssigt grundlag.
• Selvom gangfunktionen ikke er så betydeligt nedsat, at der umiddelbart er grundlag for støtte, kan bil bevilges ud fra et skånebehov, når transporten udtrætter borgeren så meget, at arbejdsgennemførelsen bliver vanskelig. Dette gælder specifikt ved lidelser som sklerose.
• De lægelige oplysninger og arbejdsgiverens udtalelse understøtter, at borgerens energi og kognitive funktioner belastes af transporten, hvilket truer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Kommunen skal nu tage stilling til, hvilken bil der er den billigst egnede, samt behovet for særlige indretninger i henhold til Serviceloven § 114, stk. 1, nr. 1.