Tilbagebetaling af kontanthjælp - bortfald af krav - oplysningspligt

En arkitekt, der havde boet og arbejdet i udlandet i 12 år, flyttede til Danmark i august 1988 med sin hustru. Parret søgte om økonomisk hjælp på grund af arbejdsløshed og oplyste, at de levede af opsparede midler, hvoraf der resterede ca. 1.800 kr. De undlod at oplyse om en betydelig formue på ca. 1.000.000 danske kr. fra salg af fast ejendom og biler i udlandet.

Ansøger modtog kontanthjælp i to perioder: fra september 1988 til februar 1990 og igen fra maj 1990 til november 1990. I september 1990 oplyste skatteforvaltningen til socialforvaltningen, at ansøger havde købt en fiskekutter for 150.000 kr. i oktober 1988, angiveligt lånt af en svoger. Ansøger benægtede senere ejerskab og hævdede at være stråmand.

I juli 1995 genoptog socialforvaltningen sagen, da skatteforvaltningen oplyste, at svogeren benægtede at have lånt penge til parret, og at der var tale om et større beløb. Det kom frem, at parret havde en formue på ca. 80.000 pund ved ankomsten til Danmark, som ikke var oplyst, da ansøger fejlagtigt troede, at pengene ville være skattepligtige.

Kommunen krævede kontanthjælpen tilbagebetalt i henhold til bistandslovens § 25, stk. 1, nr. 1. Selvom ansøger blev frifundet for socialt bedrageri i retten, fandt Nævnet, at kravet om tilbagebetaling ikke var forældet, da kommunen først blev bekendt med den fulde formue i juli 1995. Nævnet tiltrådte kommunens krav, idet ansøger havde tilsidesat sin oplysningspligt i henhold til bistandslovens § 18 og mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser.

Ankestyrelsen fandt, at kravet om tilbagebetaling af kontanthjælp for perioderne 1. september 1988 til 28. februar 1990 og 1. maj 1990 til 30. november 1990 måtte anses for bortfaldet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at forholdet skulle bedømmes efter bistandslovens regler, specifikt § 27, stk. 4, som fastslår, at et tilbagebetalingskrav bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at kravet har kunnet gennemføres.

For den første periode udløb 5-årsfristen den 28. februar 1995, og for den anden periode udløb fristen den 30. november 1995. Kommunen havde ikke rejst kravet inden for disse frister. Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen allerede i september 1990 havde haft mulighed for at undersøge ansøgers økonomiske forhold i forbindelse med oplysninger fra skatteforvaltningen.

Det forhold, at kommunen efterfølgende havde rejst straffesag om socialt bedrageri, medførte ikke, at fristen for at rejse krav efter bistandslovens bestemmelser var afbrudt. Ankestyrelsen ændrede dermed ankenævnets afgørelse.