Principielle afgørelser om fradrag for rygning ved KOL efter erhvervsmæssig udsættelse

Ankestyrelsen har principielt behandlet tre sager om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) for at afklare rækkevidden af Højesterets dom af 11. december 2015 vedrørende fradrag for rygning i sager om anerkendte erhvervssygdomme, hvor rygning kan være en medvirkende årsag. Alle tre borgere havde fået anerkendt KOL som en erhvervssygdom, men deres tilstand var også påvirket af et betydeligt privat tobaksforbrug. Den centrale problemstilling var, i hvilket omfang der skulle foretages fradrag i godtgørelsen for varigt mén på grund af rygningens bidrag til sygdommen. I alle sager havde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) truffet afgørelse om varigt mén, som borgerne klagede over.

Ankestyrelsen ændrede afgørelserne i alle tre sager. I hver sag vurderede Ankestyrelsen, at borgernes samlede gener svarede til en højere méngrad end den tilkendte, men at en del af det varige mén med overvejende sandsynlighed skyldtes rygning. Derfor blev der foretaget et skønsmæssigt fradrag på 1/2 i det samlede varige mén. Dette skyldes, at rygning udgjorde den største risikofaktor for udvikling af KOL, selvom erhvervsmæssig udsættelse også bidrog. Ankestyrelsen fastslog, at rygning og erhvervsmæssig udsættelse har en additiv effekt.

I den første sag blev borgerens godtgørelse for varigt mén forhøjet fra mindre end 5 til 5 procent. I den anden sag blev godtgørelsen nedsat fra 25 til 18 procent. I den tredje sag blev godtgørelsen forhøjet fra mindre end 5 til 10 procent.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke er muligt at fastslå, om KOL konkret skyldes erhvervsmæssig udsættelse eller tobaksrygning. Hvis betingelserne for anerkendelse af KOL som erhvervssygdom er opfyldt, er det afgørende for ménvurderingen, om det konkrete tobaksforbrug udgør en så stor risikofaktor, at der skal foretages fradrag i godtgørelsen i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 12 og Arbejdsskadesikringsloven § 18.