Særlig støtte - Beregning af nettoboligudgift - Rimelig billigere bolig - Samlivsophør

En borger søgte om særlig støtte til høje boligudgifter efter reglerne i Aktivloven. Borgeren var fraflyttet sin tidligere bolig på grund af samlivsophør og havde i den forbindelse fået forøgede boligudgifter. Kommunen afslog ansøgningen om særlig støtte.

Kommunen begrundede afslaget med to hovedpunkter:

• At der kunne skaffes en rimelig billigere bolig.
• At borgeren på eget initiativ havde forøget sine boligudgifter ved flytningen.

Kommunen henviste til en hypotetisk 2-værelses lejebolig på 62 m2 til 5.000,00 kr., men uden at oplyse om boligen var ledig eller hvordan den kunne søges. Desuden vurderede kommunen, at borgerens tidligere boligudgift på 1.800 kr. var under grænsebeløbet for en enlig på 2.850 kr. i 2015.

Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet beregning. Ankestyrelsen fastslog, at kommunen ikke var berettiget til at give afslag på særlig støtte ud fra de anførte begrundelser.

Principielle afgørelser

• Krav om konkret, ledig og rimelig billigere bolig: Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke havde oplyst borgeren om en konkret, ledig, rimelig og billigere bolig, som borgeren havde en reel mulighed for at søge. En beregning af støtten baseret på en billigere bolig kan kun ske, hvis der er peget på en konkret og ledig bolig, som ansøgeren har en reel mulighed for at tilflytte. Dette er i overensstemmelse med Aktivloven § 34, stk. 2.

• Flytning grundet samlivsophør er ikke forøgelse på eget initiativ: Ankestyrelsen fastslog, at en flytning, der er begrundet i samlivsophør, ikke anses for at være en forøgelse af boligudgiften på eget initiativ. Derfor kunne kommunen ikke beregne borgerens ret til særlig støtte ud fra boligudgifterne til den tidligere bolig.

Sagen blev hjemvist til kommunen for at foretage en ny beregning af borgerens ret til særlig støtte baseret på nettoboligudgifterne til den nuværende bolig.