Principiel afgørelse om forældelse af krav efter tidligere arbejdsskadelove

Denne sag omhandler den principielle problemstilling om forældelse af krav i arbejdsskadesager. Spørgsmålet var, om den generelle forældelseslov med en 3-årig forældelsesfrist skulle anvendes, eller om arbejdsskadesikringslovens særlige regler med en 5-årig frist også gjaldt for krav, der opstod under tidligere arbejdsskadelove. Tidligere havde Ankestyrelsen i principafgørelse 173-12 fastslået, at forældelsesloven fandt anvendelse, hvilket medførte en kortere frist.

Højesteret har truffet en principiel afgørelse, der fastslår, at Arbejdsskadesikringsloven § 36 skal anvendes på krav efter tidligere gældende arbejdsskadelove. Dette betyder, at den forlængede forældelsesfrist på 5 år i Arbejdsskadesikringsloven § 36, stk. 3 finder anvendelse, frem for den 3-årige frist i Forældelsesloven § 3, stk. 1. Denne afgørelse kasserer Ankestyrelsens tidligere principafgørelse 173-12.

Højesterets begrundelse

Højesteret fandt, at ordlyden af Arbejdsskadesikringsloven § 36, stk. 2 ikke forhindrer anvendelse på krav efter tidligere arbejdsskadelove. Dette skyldes, at den nugældende lovs overgangsbestemmelser opretholder de tidligere love for arbejdsulykker indtruffet før den nuværende lovs ikrafttræden, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 85a, stk. 2.

Retten lagde vægt på, at forarbejderne til Arbejdsskadesikringsloven § 36 ikke indikerer en begrænsning af de forlængede forældelsesfrister til kun at gælde for arbejdsulykker indtruffet efter 1. januar 2004. Hensynene bag de forlængede frister, som er arbejdsskadeområdets særlige karakter, giver ikke anledning til at skelne mellem krav før og efter denne dato.

Dette betyder, at krav på erstatning eller godtgørelse for varigt mén, selv fra ældre sager, ikke er forældet, hvis de opfylder betingelserne i Arbejdsskadesikringsloven § 36.