Afgørelse om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne ved § 56-aftale

En borger, der havde pådraget sig en arbejdsskade i skulderen, søgte om godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Borgeren havde allerede modtaget 5 procent i godtgørelse for varigt mén. Efter skaden fortsatte borgeren i sit arbejde som chauffør, men med periodiske sygemeldinger. Borgeren havde indgået en § 56-aftale efter sygedagpengeloven, hvilket betød, at arbejdsgiveren udbetalte sygedagpenge under sygefravær, som arbejdsgiveren fik refusion for fra kommunen.

Borgerens advokat argumenterede for, at méngraden burde være højere end 5 procent, da borgeren oplevede smerter i hvile og havde muskelsvind i skulderundingen. Advokaten anførte desuden, at de modtagne sygedagpenge under § 56-aftalen ikke skulle indgå i beregningen af indtjeningsevnen, da de udgjorde en social ydelse. Hvis sygedagpengene blev udeladt, ville borgerens tab af erhvervsevne overstige 15 procent.

Ankestyrelsen fastholdt Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at borgeren ikke havde ret til yderligere godtgørelse for varigt mén ud over de allerede tilkendte 5 procent, og heller ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Varigt mén

Ankestyrelsen vurderede, at følgerne af arbejdsskaden, herunder daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed i skulderen, svarede til et varigt mén på 5 procent ifølge méntabellen. Konstateret muskelsvind i skulderundingen ændrede ikke denne vurdering.

Tab af erhvervsevne

Ankestyrelsen vurderede, at borgeren ikke havde et tab af erhvervsevne på 15 procent eller mere. Dette skyldtes, at borgeren fortsat var ansat på det ordinære arbejdsmarked, og de sygedagpenge, der blev modtaget fra arbejdsgiveren under § 56-aftalen, blev anset for at træde i stedet for løn. Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom borgeren modtog sygedagpenge og ikke løn under sygdom, fik arbejdsgiveren refusion fra kommunen, hvilket ligestillede ydelsen med løn i denne sammenhæng.

Ankestyrelsen henviste til Principafgørelse 84-11, som fastslog, at en skadelidt, der modtog løn under sygdom via en § 56-aftale, ikke havde et erhvervsevnetab. Selvom denne sag omhandlede sygedagpenge, fandt Ankestyrelsen, at princippet var overførbart. Forskellen mellem borgerens opregulerede indtjening før skaden og den faktiske indtjening i 2011 (inklusive sygedagpenge) udgjorde en lønnedgang på 11,5 procent, hvilket er under grænsen på 15 procent for at opnå erstatning for tab af erhvervsevne. Advokatens argument om at udelade sygedagpenge fra beregningen blev afvist.