Efterbetaling af efterlevelsespension – Undskyldelig uvidenhed og suspension af forældelsesfrist

En kvinde henvendte sig i maj 1996 til kommunen for at søge om efterlevelsespension efter sin ægtefælles død i september 1980. Hun havde fået tilkendt social pension i maj 1982 med tilbagevirkende kraft fra 1979, men havde på tidspunktet for ægtefællens død endnu ikke formelt status som pensionist, da hendes pension blev modregnet i sygedagpenge.

Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til den 5-årige forældelsesfrist. De erkendte dog, at de formentlig havde overset hendes status som enke, da hendes egen pension blev bevilget. Kvinden klagede og anførte, at en administrativ fejl ikke burde komme hende til skade. Kommunen havde ikke vejledt om retten til efterlevelsespension.

Ankestyrelsen ændrede kommunens afgørelse og fandt, at kvinden havde ret til efterbetaling af sin mands pension.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at kvinden måtte anses for pensionsmodtager, da hendes ægtefælle afgik ved døden i 1980, idet hendes egen førtidspension var tilkendt med tilbagevirkende kraft fra 1979. Hun havde derfor ret til sin mands pension i 3 måneder, jf. Pensionsloven § 48.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kvinden havde været i undskyldelig uvidenhed om sit krav på efterlevelsespension. Dette medførte, at den 5-årige forældelsesfrist var suspenderet, jf. loven om forældelse af visse fordringer, § 1 og 3.

• Der skulle ikke ansøges om efterlevelsespension.
• Kommunen erkendte, at den manglende udbetaling var en fejl.
• Kvinden havde ikke modtaget vejledning eller orientering fra kommunen om retten til ydelsen.
• Hun havde grund til at antage, at kommunen havde beregnet og udbetalt en korrekt ydelse.
• Kommunen var nærmest til at bære risikoen for den manglende udbetaling.