Manglende oplysning om rensning af læderfrakke

En forbruger købte en læderfrakke, der var designet med en fedtbelægning for at give et "slidt look". Ti måneder efter købet opstod der store skjolder under ærmegabene, og frakken blev indleveret til rensning. Renseren accepterede frakken uden forbehold, selvom frakkens mærkning tydeligt angav, at den ikke måtte renses. Efter rensningen var der mørke pletter forskellige steder på frakken, og forbrugeren reklamerede til renseriet. Renseriet afviste reklamationen med den begrundelse, at skaderne skyldtes producentens brug af en forkert lim, hvilket havde forårsaget gennemslag.

Forbrugeren henvendte sig herefter til sælgeren, som ligeledes afviste reklamationen. Sælgeren henviste til, at frakken ifølge mærkningen ikke måtte renses, og at renseren desuden havde ødelagt frakkens fedtbelægning. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet besigtigede jakken og konstaterede små sorte pletter samt store svedpletter under ærmegabene. Nævnet kunne ikke bekræfte, at jakken oprindeligt havde et "slidt look" eller en fedtbelægning.

Renserens ansvar

Baseret på sagkyndiges oplysninger fastslog nævnet, at skaderne med limgennemslag skyldtes, at jakken var blevet renset i strid med den isyede vaskeanvisning. Nævnet fandt derfor, at renseriet (indklagede 1) var erstatningsansvarlig for det tab, forbrugeren havde lidt som følge af den uhensigtsmæssige rensebehandling. Erstatningen blev skønsmæssigt fastsat til 500 kr. inklusive vederlaget for vaskebehandlingen. Nævnet lagde vægt på, at jakken allerede ved indleveringen havde svedpletter, som ikke kunne fjernes ved rensning, da jakken ikke måtte renses, og at jakken af den grund allerede havde en stærkt forringet brugsværdi.

Sælgerens ansvar

Nævnet bemærkede, at frakken ifølge vaskeanvisningen ikke tåler rensning og dermed ikke kan renholdes. Nævnet vurderede, at det er en naturlig og rimelig forpligtelse for en sælger at oplyse køberen om, at der er tale om en frakke, som ikke kan renholdes, samt at sikre sig bevis for, at behørig oplysning herom er givet. Da sælgeren ikke havde godtgjort, at forbrugeren ved købet havde fået den fornødne vejledning og var blevet advaret om, at frakken ikke kunne renses og dermed renholdes, fandt nævnet, at frakken var behæftet med mangler i henhold til Købeloven § 76, stk. 1, nr. 3 og Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.

Da manglen blev anset for at være væsentlig, var forbrugeren berettiget til at hæve købet i medfør af Købeloven § 78, stk. 1, nr. 4. Både renseriet (indklagede 1) og sælgeren (indklagede 2) hæftede solidarisk over for forbrugeren for betalingen af de 500 kr.