Afslag på delpension til selvstændig erhvervsdrivende grundet uddannelsesorlov

En selvstændig erhvervsdrivende søgte om delpension efter at have afholdt et års uddannelsesorlov fra 1. juni 1994 til 31. maj 1995. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at borgeren ikke opfyldte kravet om fuldtidsbeskæftigelse i de seneste fem år inden overgangen til delpension. Kommunen vurderede, at uddannelsesorlov ikke kunne sidestilles med beskæftigelse.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. I anken blev det fremført, at uddannelsesorloven var nødvendig for at lære en ny teknik, der ville sikre virksomhedens fortsættelse. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare betydningen af uddannelsesorlov i relation til delpension.

Ankestyrelsen fandt ikke, at borgeren havde ret til delpension som selvstændig. Afgørelsen blev truffet, da borgeren ikke opfyldte betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse i de seneste fem år inden overgangen til delpension, jf. Delpensionsloven § 1, stk. 4. Desuden var betingelsen om at have arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i mindst ni måneder inden for de seneste tolv måneder før overgangen heller ikke opfyldt, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 og 5, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til selvstændige.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at der ikke var hjemmel til at sidestille perioden med uddannelsesorlov med erhvervsmæssig beskæftigelse. Dette skyldes, at formålet med delpensionsordningen for selvstændige er at muliggøre en gradvis nedtrapning fra fuldtidsbeskæftigelse til pensionisttilværelsen. Uden udtrykkelig hjemmel i reglerne kan perioder uden erhvervsmæssig beskæftigelse ikke medregnes.

Ankestyrelsen henviste til, at der findes specifik hjemmel til at medregne perioder med plejevederlag, hvilket understreger, at andre undtagelser kræver udtrykkelig lovhjemmel. Ligeledes blev det fremhævet, at