Ret til omregning af varmetillæg selv uden 3 års dokumenterede udgifter

Kommunen traf afgørelse om, at varmetillæg udbetalt i 1994/1995 ikke ville blive reguleret på baggrund af det nye forbrug. I stedet ville fremtidige varmetillæg alene blive beregnet som et gennemsnit af de seneste 2 års varmeforbrug, baseret på forbruget i 1993/1994 og 1994/1995.

Ankenævnet fandt derimod, at der burde ske omregning af varmetillægget i medfør af bekendtgørelsens § 31, stk. 3. Dette gjaldt, selvom der ikke forelå 3 års varmeregnskaber, så længe betingelserne om en stigning på 10 % eller derover var opfyldt. Ankenævnet mente, at omregning kunne ske i det aktuelle år, hvis stigningen kunne dokumenteres, eller som efterbetaling i det følgende år, når varmeregnskabet forelå.

Ankestyrelsen tiltrådte Ankenævnets afgørelse og fastslog, at det ikke var en betingelse for omregning af varmetillæg, at beregningsgrundlaget var fastsat på grundlag af gennemsnittet af udgifterne ifølge de sidste 3 års dokumenterede udgifter til varme.

Ankestyrelsen var enig i, at der var ret til omregning af personlige tillæg til varme for årene 1994-1995 og 1995-1996, selvom tillæggene ikke var beregnet på grundlag af 3 års dokumenterede varmeudgifter.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994, § 31, stk. 3, at varmetillægget omregnes, selvom der ikke foreligger en væsentlig ændring, hvis den aktuelle udgift til varme på årsbasis overstiger beregningsgrundlaget, jf. § 26, med 10 % eller mere.

Det blev fremhævet, at Pensionsloven § 26, stk. 1 normalt fastsætter varmetillæg ud fra gennemsnittet af de sidste 3 års dokumenterede udgifter. Dog kan beregningsgrundlaget fastsættes ud fra gennemsnittet af de seneste dokumenterede årlige udgifter eller den forventede årlige udgift, hvis 3 års forbrugsoplysninger ikke foreligger.

Ankestyrelsen fandt, at da § 31 anvender udtrykket