Mangelfuld begrundelse i tilbagebetalingserklæring medførte forlænget klagefrist
Dato
11. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Retssikkerhedsloven, Aktivloven, Forvaltningloven
Emner
Klagefrist, Kontanthjælp, Tilbagebetaling, Tilbagebetalingserklæring, Begrundelse, Skriftlig afgørelse, Anmeldelsesfrist
En borger, der modtog kontanthjælp, var ansat som søndagsomdeler og opsagde sit arbejde med sidste arbejdsdag 17. marts 1996. Kommunen meddelte den 22. april 1996, at hjælpen fra 1. april 1996 var gjort tilbagebetalingspligtig i henhold til Bistandsloven § 26, stk. 1, nr. 1. På tilbagebetalingserklæringen var håndskrevet, at hjælpen var gjort tilbagebetalingspligtig på grund af "ubegrundet opgivelse af arbejdet".
Borgeren klagede over afgørelsen den 9. januar 1997. Nævnet afviste klagen, da den var indgivet efter udløbet af den 4-ugers klagefrist, jf. Bistandsloven § 15, stk. 4. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige grunde til at se bort fra fristoverskridelsen.
Sagen blev antaget til principiel behandling i Ankestyrelsen for at afklare, om kommunens begrundelse i tilbagebetalingserklæringen opfyldte kravene i Forvaltningsloven §§ 22 og 24. Der manglede journaloplysninger om borgerens kontanthjælpsperiode, årsagen til opsigelsen, og om omdelerjobbet kunne sidestilles med opgivelse af arbejde i lovens forstand.
Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og hjemviste sagen til realitetsbehandling.
Begrundelseskrav til skriftlige afgørelser
Ankestyrelsen fastslog, at en tilbagebetalingserklæring er en skriftlig afgørelse, der skal opfylde formkravene i Forvaltningsloven §§ 22 og 24. En henvisning alene til en paragraf og dens ordlyd er ikke tilstrækkelig til at opfylde begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24, stk. 1.
Kommunen burde have angivet de hovedhensyn, der lå til grund for vurderingen af, at der forelå en ubegrundet opsigelse af arbejdet, herunder en konkret vurdering af selve arbejdet.
Konsekvens af utilstrækkelig begrundelse
Ankestyrelsen fandt, at den utilstrækkelige begrundelse medførte en forlængelse af klagefristen. Dette betød, at nævnet skulle have behandlet borgerens klage, selvom den var indgivet efter den normale frist. Sagen blev derfor hjemvist til nævnet for en realitetsbehandling af spørgsmålet om tilbagebetaling.
Lignende afgørelser