Politisk forening anset som erhvervsdrivende ved videresalg af T-shirts

En politisk forening bestilte 100 T-shirts, muleposer og kasketter med teksten ”Human Rights march 2003” hos en erhvervsdrivende. To måneder efter købet reklamerede foreningen over, at teksten på T-shirtene og muleposerne falmede efter blot én vask. Den erhvervsdrivende afviste klagen, hvorefter sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet. Under sagens behandling blev det oplyst, at foreningen havde videresolgt 15 T-shirts og 15 muleposer.

Nævnets afgørelse om kompetence

Forbrugerklagenævnet afviste sagen, da nævnet ikke fandt sig kompetent til at behandle klagen. Afgørelsen byggede på Forbrugerklagelovens § 7, som fastslår, at nævnets kompetence forudsætter, at der er indgået en forbrugeraftale. En forbrugeraftale defineres som en aftale, hvor en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, og den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Nævnet vurderede, at den politiske forening, ved at videresælge en del af de indkøbte varer (15 T-shirts og 15 muleposer), agerede som en erhvervsdrivende. Dette betød, at aftalen mellem foreningen og sælgeren blev anset for at være indgået mellem to erhvervsdrivende.

På baggrund heraf konkluderede nævnet, at køberen ikke var at betragte som en forbruger, og nævnet var derfor ikke kompetent til at behandle klagen. Sagen blev derfor afvist.