Ombytning af printer med defekt printhoved – spørgsmål om uforholdsmæssige omkostninger

En forbruger købte en farveprinter, som efter cirka 2 ½ måneds brug fik et defekt printhoved. Forbrugeren reklamerede over manglen og krævede printeren ombyttet til en ny.

Den erhvervsdrivendes afvisning og reparation

Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav om ombytning med henvisning til, at forbrugeren ikke længere var i besiddelse af den originale emballage. Desuden argumenterede den erhvervsdrivende for, at det kun var printhovedet, der skulle skiftes, og at en ombytning af hele maskinen ville være uforholdsmæssigt dyr. I stedet tilbød den erhvervsdrivende en reparation på eget værksted, men uden at stille en låneprinter til rådighed i reparationstiden. På trods af forbrugerens indsigelser blev printeren repareret og returneret. Forbrugeren tog printeren i brug, da han ikke kunne undvære den.

Økonomiske oplysninger fra den erhvervsdrivende

Under Forbrugerstyrelsens behandling af sagen oplyste den erhvervsdrivende følgende økonomiske detaljer:

• Indkøbspris for ny printer: 706,76 kr.
• Omkostninger ved reparation: Ingen omkostninger for den erhvervsdrivende.
• Forventet salgspris for brugt printer: 500-600 kr., forudsat komplet emballage og nye blækpatroner.
• Forventet tab ved ombytning: Minimum 283,45 kr. på printeren, 416 kr. for blækpatroner, plus prisen for en ny printer til kunden.

Forbrugerklagenævnet fandt, at forbrugerens krav om omlevering af printeren var berettiget.

Forbrugerens ret til at vælge afhjælpning eller omlevering

Nævnet henviste til Købeloven § 78, stk. 1, som fastslår, at en forbruger som udgangspunkt kan vælge mellem omlevering eller afhjælpning (reparation), når en salgsgenstand er mangelfuld. Denne ret er dog begrænset af Købeloven § 78, stk. 2, der angiver, at forbrugeren ikke kan kræve den valgte beføjelse, hvis den er umulig at gennemføre eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger. Ved vurderingen af uforholdsmæssige omkostninger skal der tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangler, manglens betydning, og om en anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for forbrugeren. Bevisbyrden for, at den valgte beføjelse er uforholdsmæssig, påhviler sælgeren.

Vurdering af uforholdsmæssige omkostninger

Nævnet understregede, at det forhold, at en mangel let eller billigt kan afhjælpes, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at anse et krav om omlevering for uforholdsmæssigt. Forbrugerens interesse i den valgte beføjelse samt sælgerens muligheder for at reparere og videresælge den ombyttede genstand som brugt, skal også indgå i vurderingen.

Den erhvervsdrivende havde ikke stillet en låneprinter til rådighed i reparationsperioden på ca. 14 dage.

Nævnets vurdering af de økonomiske argumenter

Nævnet fandt ikke, at den erhvervsdrivende havde godtgjort, at en omlevering ville have påført uforholdsmæssige omkostninger. Specifikt afviste nævnet argumentet om udgifter til nye blækpatroner, da patronerne fra den defekte printer ville kunne overføres til en ny. Merudgiften ved omlevering frem for reparation skulle beregnes som forskellen mellem indkøbsprisen for en ny printer (706,76 kr.) og videresalgsprisen for den reparerede printer. Nævnet anså det ikke for sandsynligt, at denne prisforskel ville have oversteget nogle få hundrede kroner.

Konklusion

Da forbrugeren kort tid efter købet reklamerede over mangler ved en genstand, som dagligt var i brug, og den erhvervsdrivende ikke havde godtgjort, at omlevering ville være umulig eller uforholdsmæssigt dyr, fandt nævnet forbrugerens omleveringskrav berettiget. Det blev desuden fastslået, at forbrugerens brug af printeren efter den uberettigede reparation ikke kunne tillægges betydning for omleveringskravet.