Medregning af friværdi i udlejet ejerlejlighed ved vurdering af personligt tillæg

En folkepensionist ejede to ejerlejligheder; den ene tjente som egen bolig, den anden var udlejet til et familiemedlem. Friværdien i den udlejede lejlighed blev af skattemyndighederne betragtet som egenkapital i udlejningsvirksomhed.

Kommunen vurderede pensionistens økonomiske forhold ved årsskiftet 1989/1990 for at afgøre berettigelsen til personligt tillæg (medicinkort). De anvendte skatteoplysninger fra 1988 og medregnede friværdien i den udlejede lejlighed som formue. Da formuen oversteg den vejledende grænse, fik pensionisten afslag på medicinkort.

Ankenævnet hjemviste sagen til kommunen, idet de mente, at personligt tillæg skulle vurderes ud fra aktuelle formueforhold, og at friværdien i den udlejede lejlighed ikke kunne betragtes som likvid formue. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at pensionisten ikke var særligt vanskeligt stillet, selv efter en ny opgørelse af formuen pr. 31. december 1989.

Ankestyrelsen var enig med Ankenævnet i, at vurderingen af personligt tillæg skal baseres på aktuelle formueforhold. Dog fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at kritisere kommunens brug af skatteoplysninger fra 1988, da pensionisten var blevet opfordret til at dokumentere eventuelle ændringer i formueforholdene, men undlod dette.

I modsætning til Ankenævnet var Ankestyrelsen enig med kommunen i, at friværdien i den udlejede ejerlejlighed skulle medregnes i formuen. Dette skyldtes, at ejendommen ikke tjente som pensionistens egen bolig. Ankestyrelsen ændrede derfor Ankenævnets afgørelse, hvilket betød, at pensionisten fortsat ikke var berettiget til medicinkort i henhold til Pensionsloven § 17.