Afgørelse om afslag på flytning og overtagelse af integrationsprogram grundet sygdom og pension

En enlig ansøger, der i september 1999 fik asyl og blev boplaceret i A Kommune, var uhelbredeligt syg af kræft. I december 1999 blev han tilkendt højeste førtidspension, og han afgik ved døden i marts 2000.

Ansøgeren ønskede at flytte til B Kommune og ansøgte med hjælp fra A Kommune om dette. B Kommune afslog at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, da de ikke fandt grundlag for en forpligtelse i henhold til Integrationsloven § 18, stk. 2.

Det sociale nævn fandt, at ansøgeren var berettiget til at flytte, og at B Kommune var forpligtet til at overtage ansvaret. Nævnet lagde vægt på ansøgerens kræftlidelse, terminalpleje, behandling i B Kommune, sprogbarriere (kun somalisk) og mangel på personlige kontakter i A Kommune. Nævnet mente desuden, at ansøgeren ikke længere var omfattet af integrationsloven efter tilkendelse af førtidspension.

B Kommune klagede til Ankestyrelsen og anførte, at ensomhed, manglende netværk og dødelig sygdom ikke burde forpligte en kommune til at overtage integrationsprogrammet. De ønskede også en afklaring af, om førtidspension påvirkede retten til at deltage i introduktionsprogrammet.

Ankestyrelsen fandt, at B Kommune ikke kunne pålægges at godkende ansøgerens flytning og dermed overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Flytningen blev ikke anset for at have væsentlig betydning for ansøgerens integrationsforløb, og der forelå ikke særlige personlige forhold, der kunne begrunde flytningen.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at et introduktionsprogram, herunder danskundervisning og samfundsforståelse, lige så godt kunne gennemføres i en mindre kommune som i en større, hvilket var forudsat i integrationslovgivningen.

Selvom ansøgeren var alvorligt syg, fandt Ankestyrelsen, at transporten på 15 km til behandling i B Kommune ikke kunne begrunde en flytning på grund af særlige personlige forhold. Ligeledes var manglen på andre somaliere i A Kommune ikke tilstrækkelig, da A Kommune havde arrangeret kontakt til frivillige besøgsvenner i B Kommune.

Ankestyrelsen fastslog desuden, at det forhold, at ansøgeren modtog højeste førtidspension, ikke betød, at han ikke længere var omfattet af introduktionsprogrammet. Konsekvensen var alene, at han ikke samtidig var berettiget til at modtage introduktionsydelse efter Integrationsloven § 25, stk. 7.

Ankestyrelsen ændrede dermed det sociale nævns afgørelse.