Forbruger fik medhold i krav om ombytning af mobiltelefon

En forbruger købte en mobiltelefon til 900 kr. Cirka en måned efter leveringen opstod der problemer med telefonens display. Forbrugeren reklamerede over manglen og krævede, at telefonen blev ombyttet til en ny.

Erhvervsdrivendes reaktion og forløb

Den erhvervsdrivende afviste forbrugerens krav om ombytning. I stedet tilbød den erhvervsdrivende at afhjælpe manglen ved at reparere telefonen og stillede samtidig en lånetelefon til rådighed for forbrugeren.

Under sagens forberedelse i Forbrugerklagenævnets sekretariat anmodede den erhvervsdrivende om at få telefonen tilsendt for at kunne undersøge den og tage stilling til reklamationen. Da den erhvervsdrivende modtog telefonen, blev den repareret i løbet af få dage. Efter reparationen besvarede den erhvervsdrivende ikke længere sekretariatets henvendelser.

Forbrugerklagenævnet behandlede sagen og traf afgørelse om forbrugerens krav om omlevering.

Nævnets vurdering af manglen og beføjelser

Nævnet konstaterede, at klageren reklamerede cirka en måned efter købet over telefonens display og stillede krav om omlevering. Den erhvervsdrivende havde ikke bestridt manglen, men havde mod klagerens protest repareret telefonen.

Det blev fremhævet, at Købeloven § 78, stk. 1 som udgangspunkt giver forbrugeren ret til at vælge mellem omlevering eller afhjælpning, når en salgsgenstand er mangelfuld. Denne ret er dog begrænset, hvis den valgte beføjelse er umulig at gennemføre eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger, jf. Købeloven § 78, stk. 2. Ved vurderingen af uforholdsmæssige omkostninger skal der tages hensyn til:

• Salgsgenstandens værdi uden mangler.
• Manglens betydning.
• Om en anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for forbrugeren.

Bevisbyrde og afgørelse

Nævnet understregede, at bevisbyrden for, at den af forbrugeren valgte beføjelse er uforholdsmæssig, påhviler sælgeren. Det forhold, at en mangel let eller billigt lader sig afhjælpe, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse et krav om omlevering for uforholdsmæssigt. Forbrugerens interesse i den valgte beføjelse og sælgerens muligheder for at reparere og videresælge den ombyttede genstand som brugt skal også indgå i vurderingen.

I den konkrete sag havde klageren købt en genstand, som klageren dagligt havde brug for, og havde kort tid efter købet stillet krav om omlevering. Den erhvervsdrivende havde ikke godtgjort, at den valgte beføjelse (omlevering) ville være umulig eller påføre uforholdsmæssige omkostninger sammenlignet med afhjælpning.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at den erhvervsdrivende ikke havde løftet bevisbyrden for uforholdsmæssige omkostninger. Derfor blev klagerens krav om omlevering anset for berettiget.