Kontanthjælp til ung forsørger - Bedømmelsestidspunkt for ret til forsørgertakst

En far ansøgte om kontanthjælp efter forsørgertaksten for perioden juli 1998 og frem. Hans datter blev født 20. juni 1998 og kort efter tvangsanbragt uden for hjemmet den 25. august 1998. Forældrene boede sammen hos ansøgerens bror fra 25. august 1998 til 1. november 1998 og derefter hos moderens mor indtil 1. april 1999.

Kommunen afviste ansøgningen den 7. december 2000 med den begrundelse, at forældrene ikke havde været samboende før, under eller efter anbringelsestidspunktet. Nævnet ændrede Kommunens afgørelse og fandt, at det afgørende var, om datteren ville have haft bopæl hos ansøgeren, hvis hun ikke var blevet anbragt. Nævnet vurderede, at datteren ville have boet hos moderen, og at det derfor var afgørende, om ansøgeren boede sammen med moderen på udbetalingstidspunktet, ikke anbringelsestidspunktet. Nævnet fandt, at ansøgeren var samlevende med moderen ved anbringelsen og umiddelbart derefter, og pålagde Kommunen at regulere kontanthjælpen for juli-september 1998 til forsørgertakst og hjemviste sagen for perioden herefter.

Kommunen klagede til Ankestyrelsen og fastholdt, at en bevilling af forsørgertakst er permanent, og at anbringelsestidspunktet er afgørende for vurderingen af, hvor barnet ville have opholdt sig. Kommunen mente ikke, at det var dokumenteret, at forældrene boede sammen på anbringelsestidspunktet.

Ankestyrelsen tiltrådte Nævnets afgørelse og fastslog, at ansøgeren havde ret til kontanthjælp som forsørger efter Aktivloven § 25, stk. 2 for perioden juli til september 1998.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom der var modstridende oplysninger om forældrenes bopælsforhold, fandt de ikke grundlag for at tilsidesætte Nævnets konkrete skøn over, hvorvidt ansøgeren kunne betragtes som samboende med sin datter. Ankestyrelsen var enig med Nævnet i, at det er forholdene på udbetalingstidspunktet, der er afgørende for vurderingen af, om en person under 25 år er berettiget til kontanthjælp som forsørger.

Spørgsmålet om ansøgerens ret til kontanthjælp som forsørger for perioden efter september 1998 blev hjemvist til Kommunen for fornyet behandling, da Kommunen som første instans skulle tage stilling til dette.