Kontanthjælp - Standsning - Formue - Godtgørelse for varigt mén - Identifikation af erstatningsbeløb

En mand, der i april 2000 blev udsat for en knallertulykke, modtog i juni 2002 en erstatning på 745.471 kr. for varigt mén. Han købte en ejerlejlighed for 520.000 kr. i august 2002. I oktober 2005 optog han et lån i ejendommen på 225.000 kr., som blev udbetalt til ham. Kommunen traf afgørelse om at standse hans kontanthjælp med virkning fra oktober 2005, da de mente, at lånet udgjorde en formue, han skulle leve af frem til august 2009. Kommunen bortså fra 20.000 kr. af formuen i henhold til Aktivloven § 14. Det sociale nævn var enig i kommunens afgørelse. Nævnet mente, at lånet ikke længere kunne identificeres som godtgørelse for varigt mén, og at Aktivlovens § 14, stk. 3, derfor ikke fandt anvendelse. Manden klagede over afgørelsen og fastholdt, at pengene stammede fra hans invaliditetssum, og at de derfor skulle friholdes fra formuevurderingen i henhold til Aktivlovens § 14, stk. 3, og § 33, stk. 2. Han ønskede afklaring på, hvorfor et lån i en kontantkøbt ejendom skulle behandles anderledes end en prioriteret køb, hvor resten af erstatningen kunne bruges frit.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede nævnets afgørelse. Det blev fastslået, at mandens formue på 225.000 kr. ikke skulle indgå i vurderingen af hans ret til kontanthjælp. Dette betød, at kommunen ikke var berettiget til at standse hans kontanthjælp med virkning fra 21. oktober 2005. Begrundelsen var, at Ankestyrelsen fandt det sandsynliggjort, at formuen på 225.000 kr. stammede fra den godtgørelse for varigt mén, han modtog i 2002. Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden købte sin ejerlejlighed kontant med erstatningspengene kort tid efter udbetalingen, og at der ikke var oplysninger om anden formue på daværende tidspunkt. Det blev understreget, at Aktivlovens § 14 ikke stiller generelle krav til identifikation af formue, der stammer fra erstatninger for varigt mén. Derfor skulle beløbet friholdes fra formuevurderingen.