Afslag på kontanthjælp under forlænget barselorlov

En kvinde, der var samlevende enlig forsørger og deltidsansat, fik sit tredje barn i januar 2005. Hun modtog løn under barsel indtil juni 2005 og søgte i august 2005 om supplerende kontanthjælp, da hun forventede at vende tilbage til arbejde i marts 2006. Kommunen bevilgede kontanthjælp frem til november 2005, baseret på oplysninger om hendes barselsorlovs ophør.

I november 2005 ønskede kvinden at forlænge sine dagpenge og havde aftalt forlænget orlov med sin arbejdsgiver. Kommunen afslog i december 2005 en forlængelse af kontanthjælpen, da hun selv havde valgt at forlænge barselsperioden uden lønindtægt. Kommunen bevilgede senere kontanthjælp med tilbagebetalingspligt, idet de henviste til uforsvarlig økonomi.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at kvinden var berettiget til kontanthjælp i den resterende del af barselsorloven, og at hjælpen ikke skulle tilbagebetales. Nævnet begrundede dette med, at hendes indtægtsnedgang var en social begivenhed, og at kommunen burde have vejledt hende. Kommunen klagede herefter over nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at kvinden ikke opfyldte betingelserne for at modtage kontanthjælp, da hun ikke udnyttede sine arbejdsmuligheder.

Begrundelse for afslag på kontanthjælp

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom en kvinde kan holde barselsorlov i op til 60 uger efter fødslen, er der kun ret til dagpenge i 46 uger. Kvinden opfyldte den generelle betingelse for kontanthjælp i Aktivloven § 11, stk. 2 om ændringer i forholdene, da hendes dagpenge ophørte.

Imidlertid opfyldte hun ikke betingelsen i Aktivloven § 13 om aktivt at udnytte sine arbejdsmuligheder og stå til rådighed. Hun havde indgået aftale om forlænget orlov uden forsørgelsesgrundlag og havde dermed fraskrevet sig muligheden for at arbejde. Kun de første 46 uger efter fødslen fritager en kvinde for at stå til rådighed, og betingelserne i Aktivloven § 13, stk. 4 var derfor ikke opfyldt.

Spørgsmål om tilbagebetaling

Ankestyrelsen fandt, at kvinden ikke skulle tilbagebetale hjælpen, da hun havde modtaget den i god tro. Det ændrede ikke på afgørelsen, at kommunen ikke vejledte hende i august 2005, da hun ikke selv søgte vejledning og først reagerede i november 2005 på kommunens bevilling. Ankestyrelsen fandt desuden, at kommunen ikke ville have haft hjemmel til at kræve tilbagebetaling efter Aktivloven § 93, stk. 1 om uforsvarlig økonomi, da valget om forlænget barselsorlov ikke kan sidestilles hermed.