Afslag på hjælp til hæve/sænkebord – Almindeligt kontorinventar

En lønmodtager, der havde en ryglidelse, søgte om hjælp til en speciel kontorstol og et hæve/sænkebord efter en længere sygeperiode. Kommunen bevilgede kontorstolen, men afslog ansøgningen om hjælp til hæve/sænkebordet.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afslaget med, at udgiften til et hæve/sænkebord ikke lå ud over, hvad arbejdsgiveren forudsattes at afholde, da det blev anset for almindeligt kontorinventar. Nævnet henviste til Ankestyrelsens Principafgørelse O-29-99, som tidligere havde fastslået, at sådanne borde var udviklet for at fremme almindelige ergonomiske arbejdsforhold.

Sagen blev behandlet i et principielt møde for at belyse praksis for hjælp til anskaffelse af hæve/sænkeborde efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ansøgeren havde ikke ret til hjælp til et hæve/sænkebord.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fastslog, at det var en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler på arbejdspladsen, at udgiften lå ud over, hvad arbejdsgiveren forudsattes at afholde, og at hjælpemidlet ikke var sædvanligt forekommende på arbejdspladsen. Udvalget mente, at dette var en generel bestemmelse, der krævede, at arbejdsredskabet ikke normalt fandtes på en arbejdsplads med den pågældende type arbejde.

Da hæve/sænkeborde måtte anses for almindeligt kontorinventar, var der ikke tale om en udgift, der lå ud over, hvad arbejdsgiveren forudsattes at afholde. Det var i den forbindelse uden betydning, at der faktisk ikke fandtes hæve/sænkeborde på den konkrete arbejdsplads.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte således beskæftigelsesankenævnets afgørelse. Med denne afgørelse blev Principafgørelse O-29-99 ophævet, da den nuværende praksis tydeliggjorde, at hæve/sænkeborde betragtes som almindeligt kontorinventar i henhold til Aktivloven § 100.