Fastholdelse af opkrævning af ægtefællebidrag efter separationsaftale

En eks-hustru anmodede kommunen om at opkræve underholdsbidrag fra sin eks-mand fra maj 2007. Eks-manden bestred kravet og hævdede, at eks-hustruen havde opsagt samværsaftalen, som han mente var en integreret del af den samlede separationsaftale fra marts 2002. Denne aftale, indgået uden myndigheders medvirken, omfattede bodeling, børnebidrag, og et tidsubegrænset ægtefællebidrag på 9.500 kr. månedligt.

Kommunen fastholdt opkrævningen af hustrubidraget, da der ikke forelå klarhed over en ophævelse af den gældende aftale. Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og lagde vægt på, at separationsbevillingen ikke betingede bidraget af samværsaftalen, og at der ikke forelå en ny aftale eller dom om bidraget. Eks-manden klagede herefter til Ankestyrelsen, idet han fastholdt, at den samlede aftale var opsagt, da samværsdelen var opsagt af eks-hustruen.

Ankestyrelsen stadfæstede det sociale nævns afgørelse og fandt, at kommunen havde ret til at opkræve underholdsbidrag fra 1. maj 2007 på 9.500 kr. om måneden.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at aftalen om hustrubidrag hverken var ophævet eller ændret ved dom eller af statsforvaltningen. Kommunen havde derfor fortsat hjemmel til at opkræve underholdsbidraget i henhold til separationsbevillingen af 18. marts 2002.

Kompetencefordeling

Ankestyrelsen præciserede kompetencefordelingen i sager om underholdsbidrag:

• Kommunen har alene kompetence til at opkræve underholdsbidrag i henhold til Lov om opkrævning af underholdsbidrag § 2.
• Klager over kommunens opkrævningsafgørelse kan behandles af det sociale nævn.
• Indsigelser mod selve aftalen, der ligger til grund for fordringen, skal afgøres af domstolene eller statsforvaltningen (nu Familieretshuset).
• Hverken det sociale nævn eller Ankestyrelsen har kompetence til at tage stilling til tvister om aftalens gyldighed eller ophævelse. Disse spørgsmål hører under statsforvaltningen og domstolene.