Kontanthjælp med voksensats til ung med skizofreni

Sagen omhandlede en 22-årig mand med en psykisk lidelse indenfor skizofrenispektret, som søgte om kontanthjælp udbetalt med sats for voksne. Kommunen gav afslag med den begrundelse, at der ikke forelå en egentlig diagnose stillet ved en grundig, psykiatrisk klinisk undersøgelse, og borgeren opfyldte derfor ikke kriterierne i Aktivloven § 25, stk. 2.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet vurderede, at borgeren havde en dokumenteret psykisk lidelse diagnosticeret som skizofreni, baseret på sufficiente og grundige kliniske psykiatriske undersøgelser. Kommunen klagede over nævnets afgørelse og fastholdt, at der ikke var en klar diagnose, og at Retslægerådets udtalelser ikke var tilstrækkelige.

Nævnet genvurderede sagen og fastholdt sin afgørelse, idet nævnets psykiatriske lægekonsulent udtalte, at undersøgelserne pegede på sandsynligheden for en skizofren lidelse. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare kravet til dokumentation for en psykisk lidelse, der kunne give en person under 25 år ret til kontanthjælp med voksen-sats.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren var berettiget til at modtage kontanthjælp udbetalt med sats som voksen.

Begrundelse for afgørelsen

Udvalget vurderede, at borgeren på baggrund af en psykiatrisk klinisk undersøgelse havde en dokumenteret psykisk lidelse indenfor skizofrenispektret. Det blev lagt vægt på, at det er en betingelse for, at en person under 25 år kan få kontanthjælp udbetalt med voksen-sats, at der er dokumenteret en psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni eller skizofrenilignende tilstand.

Udvalget lagde vægt på de lægelige oplysninger, som viste, at der var foretaget klinisk undersøgelse ved speciallæge i psykiatri med kendskab til psykoser samt en psykologisk test. Selvom en retspsykiatrisk erklæring og en udtalelse fra en anden speciallæge i psykiatri konkluderede, at det var usikkert, om borgeren var psykotisk eller ved at udvikle en psykotisk lidelse, pegede de mest sandsynligt på skizofreni.

Ankestyrelsen bemærkede, at en grundig psykiatrisk klinisk undersøgelse indebærer:

• Indhentning af oplysninger til at beskrive en sygehistorie.
• Egentlig klinisk undersøgelse ved speciallæge i psykiatri med kendskab til psykoser.
• En psykologisk test.

For så vidt angik kommunens bemærkning om, at der ikke var stillet en klar diagnose, bemærkede udvalget, at det generelt ikke altid er muligt at stille en sikker diagnose. I det konkrete tilfælde var der stillet en diagnose indenfor skizofreni, og den endelige type kunne først afgøres over et forløb på nogle år. Alle relevante psykiatriske specialister pegede på en lidelse inden for det skizofrene spektrum.