Afslag på fleksjob grundet manglende væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen

En 51-årig kvinde, der havde arbejdet som salgsassistent i mange år, blev sygemeldt i december 2002 på grund af en hjernetumor og afskediget i juni 2003. Efterfølgende gennemførte hun arbejdsprøvning og virksomhedspraktik i 2005.

Kommunen afslog i december 2005 at bevilge fleksjob, idet de vurderede, at hun kunne arbejde 30-32 timer ugentligt med skånehensyn. Det sociale nævn ændrede dog denne afgørelse i maj 2005 og fandt, at hun var berettiget til fleksjob på grund af varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at kvindens arbejdsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket de mente var en betingelse for fleksjob. Sagen blev behandlet i et principielt møde for at afklare praksis for personkredsen for fleksjob.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at kvinden ikke havde ret til fleksjob. Afgørelsen byggede på en vurdering af, at fleksjob forudsætter en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, hvilket ikke blev anset for opfyldt i dette tilfælde.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på, at muligheden for at yde løntilskud til fleksjob med 1/3 var ophævet, og at gældende lov alene tillod tilskud med halvdelen eller 2/3. Dette indikerede, at ordningen var rettet mod personer med en væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for ordinær beskæftigelse skulle være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.

• Vurderingen af arbejdsevnen skulle ikke kun baseres på antallet af arbejdstimer, men også på effektiviteten i de præsterede timer.
• Selvom de lægelige oplysninger viste, at kvindens tilstand var blivende, og hun kunne klare en egentlig arbejdstid på 32,5 timer i praktik, fandt Ankestyrelsen ikke, at arbejdsevnen var nedsat i tilstrækkeligt væsentligt omfang.
• Der blev lagt vægt på, at hun blev meget træt ved svære opgaver, at virksomheden måtte tilrettelægge arbejdet og sende hende hjem ved hovedpine, og at hun fortsat var træt efter endt arbejdsdag, selvom hun ikke følte sig træt under arbejdsdagen.

Ankestyrelsen konkluderede, at kvindens arbejdsevne var varigt, men ikke væsentligt nedsat i det omfang, der krævedes for fleksjob efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 69, Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 og Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 71. Hendes ledighedsydelse ophørte med udgangen af december 2006.