Afslag på fleksjob grundet manglende afprøvning af andre beskæftigelsesmuligheder

En 60-årig kvinde, der led af slidgigt og forhøjet blodtryk, havde svært ved at varetage sit job som blomsterbinder på 33 timer ugentligt. Efter en arbejdsprøvning i samme stilling ønskede hun at fortsætte på nedsat tid, 25 timer om ugen. Der var ikke foretaget yderligere afprøvning i andre erhverv.

Kommunen vurderede, at kvinden ikke var berettiget til fleksjob, da hendes arbejdsevne ikke var nedsat i et omfang, der udelukkede beskæftigelse på normale vilkår. Kommunen mente, at en ekstern arbejdsprøvning var nødvendig for at vurdere arbejdsevnen i forhold til ethvert erhverv.

Beskæftigelsesankenævnet fandt derimod, at kvinden var berettiget til fleksjob. Nævnet lagde vægt på hendes gener fra bevægeapparatet og medicinske behandling for forhøjet blodtryk. De vurderede, at det ville være åbenbart formålsløst at gennemføre yderligere foranstaltninger, herunder en ekstern arbejdsprøvning.

Kommunen klagede til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og anførte, at nævnets afgørelse var i strid med gældende praksis og Ankestyrelsens anbefalinger, da det ikke var dokumenteret, at kvindens arbejdsevne var væsentligt nedsat, og at en ekstern arbejdsprøvning ikke var åbenbart formålsløs.

Ansøgeren havde ikke ret til fleksjob.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at det ikke var dokumenteret, at ansøgerens arbejdsevne var varigt nedsat i et omfang, der udelukkede muligheden for forbedring gennem omplacering, arbejdsprøvning eller revalidering. Udvalget lagde vægt på ansøgerens hidtidige erhvervsforløb, kompetencer og de lægelige oplysninger.

Det blev fremhævet, at ansøgeren hverken var blevet prøvet omplaceret, arbejdsprøvet i et andet erhverv eller forsøgt revalideret. Ankestyrelsen henviste til sin praksis, som fastslår, at fleksjob først kan tilkendes, når alle relevante foranstaltninger er afprøvet, medmindre det er åbenbart formålsløst at iværksætte dem. Dette er blandt andet offentliggjort i Principafgørelser N-4-05 og N-8-05.

Udvalget vurderede, at det ikke var godtgjort, at ansøgerens erhvervsmæssige vanskeligheder ikke kunne afhjælpes med mindre indgribende foranstaltninger end fleksjob. Det blev derfor ikke anset for åbenbart formålsløst at arbejdsprøve ansøgeren i en anden arbejdsfunktion med henblik på at fastholde hende på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det var således i strid med reglerne at tilkende fleksjob uden at undersøge, om ansøgeren kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår uden for det hidtidige arbejdsområde, jf. Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70.