Starthjælp vs. kontanthjælp: Studerende og ophold i EU-land

En dansk statsborger, der havde opholdt sig i et andet EU-land fra december 2006 til december 2007 for at studere sprog som selvstudium via et dansk universitet og modtog SU, søgte om kontanthjælp efter sin tilbagevenden til Danmark. Efter hjemkomsten fortsatte borgeren studiet frem til maj 2008, hvor studiet blev afbrudt grundet graviditet. Borgeren blev herefter tilmeldt jobcenteret som ledig og gik på barsel i juni 2008.

Kommunen og Beskæftigelsesankenævnet afgjorde, at borgeren kun var berettiget til starthjælp. Begrundelsen var, at borgeren ikke opfyldte bopælskravet om sammenlagt 7 års ophold i Danmark inden for de seneste 8 år, som kræves for kontanthjælp. Nævnet fandt heller ikke, at borgerens ophold i udlandet kunne medregnes, da borgeren ikke havde opnået arbejdstagerstatus i Danmark eller i det andet EU-land.

Borgerens advokat klagede til Ankestyrelsen, idet det blev anført, at nævnets fortolkning af EU-retten indskrænkede EU-borgeres frie bevægelighed. Advokaten argumenterede for en mere nuanceret vurdering af bopælskravet, især da borgeren var dansk statsborger, havde boet i Danmark i næsten 27 år og kun havde opholdt sig 14 dage for meget i udlandet i forhold til kravet. Sagen blev behandlet principielt for at afklare EU-retlige regler for studerendes ret til kontanthjælp efter et studieophold i et andet EU-land.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fastholdt, at borgeren alene var berettiget til starthjælp. Afgørelsen blev begrundet med, at borgeren ikke opfyldte betingelserne for at modtage kontanthjælp, da borgeren på ansøgningstidspunktet ikke havde haft ophold i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. Aktivloven § 11.

EU-retlig vurdering

Ankestyrelsen vurderede, at borgeren ikke var omfattet af den persongruppe af EU/EØS-borgere, som efter EU-retten var berettiget til at få medregnet opholdsperioder i et andet EU/EØS-land. Dette skyldtes, at borgeren ikke havde opnået arbejdstagerstatus i Danmark forud for ansøgningen om kontanthjælp. Det fremgår af Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, artikel 7, stk. 2, at det er arbejdstagere, der nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere.

• Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde opholdt sig som studerende i et andet EU-land og ikke havde haft arbejde i Danmark forud for ansøgningen om kontanthjælp.
• Det forhold, at studiet var et selvstudium via et dansk universitet, kunne ikke sidestilles med fysisk ophold i Danmark, da det fysiske ophold er afgørende for beregningen af opholdstiden.
• Rådets forordning nr. 1612/68/EØF giver ikke en studerende, der opgiver sit studie, nogen EU-retlig status, der kan begrunde udbetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg nåede således til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet.