Afslag på enkeltydelse til dækning af advokatudgifter i forbindelse med udenlandsk retssag
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Aktivloven
Emner
Fri proces, Enkeltydelser, Advokatsalær, Byretsdom
Lovreferencer:
En kvinde ansøgte om enkeltydelser efter aktivloven til dækning af advokatudgifter på 46.700 DKK samt fremtidige udgifter. Udgifterne vedrørte en retssag i Tyrkiet, som hendes tidligere mand havde anlagt i 2003 om skilsmisse, forældremyndighed, bodeling og erstatning. Kvinden havde lånt penge af familie og venner til at dække de afholdte udgifter for perioden september 2003 til maj 2005.
Både kommunen og det sociale nævn afslog ansøgningen. Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvindens deltagelse i den tyrkiske retssag var en selvvalgt situation, og at udgifterne derfor ikke var nødvendige.
Kvinden klagede via sin advokat og anførte, at situationen ikke var selvvalgt, da hun ikke kunne fraskrive sig sit eller børnenes statsborgerskab og derfor ville være bundet af en tyrkisk dom. Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen for at afklare, om aktivlovens § 81 kunne supplere anden lovgivning om retshjælp, og om aktivlovens § 5 forhindrede hjælp til retssager i udlandet.
Ankestyrelsen fandt ikke, at kvinden havde ret til hjælp efter aktivlovens § 81 til dækning af advokatudgifterne. Afgørelsen blev truffet på et principielt grundlag.
Ankestyrelsens principielle vurdering
Ankestyrelsen fastslog, at aktivlovens regler om enkeltydelser ikke har til formål at supplere de særlige ordninger for retshjælp og fri proces, som findes i anden lovgivning. Disse eksisterende ordninger anses for at udtømmende regulere mulighederne for at opnå retshjælp.
Det blev fremhævet, at de eksisterende ordninger for fri proces ofte indeholder et socialt kriterium i form af en indtægtsgrænse. Hvis lovgiver havde ønsket at supplere dette med et behovsbestemt kriterium, svarende til aktivlovens § 81, ville dette fremgå af de specifikke retshjælpsordninger.
På baggrund heraf vurderede Ankestyrelsen, at kvindens udgifter til advokatsalærer ikke kunne betragtes som rimelige og nødvendige i aktivlovens forstand. Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse.
Lignende afgørelser